Folkemødedebat

Status efter Folkemødedebat: For høje karakterkrav og for vage forældre

Mange indsatsområder kom i spil, da Just Human i samarbejde med Vidensråd for Forebyggelse var til folkemøde i sommeren 2016. Under folkemødet blev relevante eksperter og politikere spurgt om følgende: Hvordan fremmer vi børn og unges trivsel? Der var særligt fokus på den nye gymnasiereform og forældre, som ikke træder i karakter. En rapport om unges mentale trivsel, som er udarbejdet af Vidensråd for forebyggelse, viser, at det går dårligt med danske børn og unges mentale trivsel.De sover for lidt om natten, de bruger for mange timer med deres mobiltelefon, og de føler sig stressede. En kortlægning af udviklingen i de unges psykiske symptomer og lidelser viser blandt andet, at deres tilfredshed med livet, deres selvværd og empati er faldende.

Det var baggrunden for, at Just Human under Folkemødet på Bornholm inviterede til debat om årsager til og løsninger på udfordringerne. Debatten var støttet af TrygFonden.

Kritik af gymnasiereformen

Stress og angst var nogle af de fysiologiske symptomer på den faldende trivsel, som eksperterne fremhævede. Blandt andet fremgår det af Vidensrådets rapport om børn og unges mentale helbred, at hver fjerde af de 16-24-årige føler sig plagede af stress og angst. Uddannelsessystemets stigende krav til de unge var én af de årsager, der blev peget på under debatten: – Børn i dag er nødt til at være robuste, hvis de skal leve op til de krav, vi stiller, og de omstillinger, vi udsætter dem for. Vi opbygger små tanks, som kan køre igennem hvad som helst, men som samfund skylder vi at være lidt mere forudsigelige og tænke os rigtig godt om, før vi indfører forandringer, sagde Pernille Due, der er professor og rådsmedlem i Vidensråd for Forebyggelse. Hun er formand for den arbejdsgruppe i Vidensrådet, som har identificeret de vigtigste faktorer af betydning for børn og unges mentale helbred. At dette pres kan mærkes helt ud i klasselokalerne, bekræftede Veronika Schultz, som er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun beklagede derfor de stigende karakterkrav, som den netop vedtagne gymnasiereform medfører. – Karakterer fylder allerede meget i gymnasiet, og dette fokus på præstation vil kun øges, når vi med den nye reform blandt andet får en eksamen kun tre måneder inde i 1.g. Den 20-årige gymnasierepræsentant mener, at gymnasiet i 1.g i stedet bør fokusere på at skabe et trygt læringsrum. Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, som også sad i debatpanelet, anerkendte ikke præmissen om, at Danmark har et særligt stort karakterpres sammenlignet med andre lande og kaldte med et glimt i øjet danske gymnasieelever for nogle klynkehoveder. Alternativets undervisningsordfører, Caroline Magdalene Maier, ser dog ingen grund til, at det danske uddannelsessystem skeler til udlandet. Partiet forlod netop forhandlingerne om gymnasiereformen, og Caroline Magdalene Maier ærgrer sig blandt andet også over det nye karakterkrav i reformen: – Vi har i Danmark en stærk tradition for et uddannelsessystem, der inkluderer de elever, der ikke er de stærkeste. Den bør vi holde fast i. Man kan sagtens fastholde en høj faglighed uden karakterkrav, sagde hun.

Forældreansvar

En anden fysiologisk årsag til de unges faldende trivsel, som blev fremhævet, er manglende søvn. De unge sover generelt færre timer om natten, end de gjorde tidligere, og 75 % af de 15-årige sover mindre end de anbefalede otte timer, fremgår det af Vidensrådets rapport. Samtidig viser undersøgelser, at børn i stigende grad bruger tid på deres mobiltelefon fremfor at tilbringe tid i naturen eller være fysisk til stede sammen med andre mennesker. Her efterspurgte paneldeltagerne samstemmende, at forældre i højere grad træder i karakter.

– Med den viden vi har om vores børns sundhed i dag, er det vores pligt at reagere. Vores egne forældre kendte ikke til risikoen, når de udsatte os for passiv rygning, men vi ved bedre i dag, og det forpligter,

sagde Chris McDonald under debatten som en opfordring til forældre om at ligge deres børn før i seng og tage mobiltelefonen fra dem.

Der findes i dag meget lidt viden om, hvilke konsekvenser børn og unges brug af digitale medier har for deres mentale sundhed. Men udover at de får nogle færdigheder, som forældregenerationen ikke har, så mener Vidensrådets Pernille Due, at der er god grund til at frygte, at overdreven brug går ud over deres sociale kompetencer. Også den sociale ulighed i danske børn og unges trivsel var i fokus under debatten og bidrog til efterspørgsel på strukturelle tiltag. Ifølge TrygFondens forskningschef, Anders Hede, er vi i dag ikke gode nok til at henvise de voldsramte og angstplagede børn og unge til de tilbud, der ellers findes.

Gense hele debatten fra Folkemødet om børn og unges mentale helbred her:

Korte interviews med debattørerne: