Morgenrutine, der giver frisk energi

Der findes ingen videnskabelig opskrift på den bedste morgenrutine. Den afhænger i høj grad af dig og din rytme.

Men lader du dig inspirere af vores tre morgen-M´er: Motion, meditation og sund morgenmad, så går du ikke helt galt i byen.

Husk, at de gode vaner, du grundlægger om morgenen, ofte er dem, der er nemmest at holde fast i i længden. Du slipper nemlig for, at hverdagens mange uforudsete hændelser forstyrrer eller umuliggør det, du egentligt gerne ville have gjort.

Morgenrutine med indbygget overskud 

  1. Væk kroppen med motion. Om du er til lidt blid yoga eller en kickstart med en frisk løbetur i dagens første time, ved du bedst selv. Det er individuelt, hvornår vi trives med at dyrke motion, men ved at bevæge dig, når du vågner, udløser du hormoner, blandt andet adrenalin, der vækker din krop og forsyner hjernen med frisk ilt og blod. Dyrk gerne motionen udendørs, hvis du kan. Det naturlige lys vil også give kroppen hjælp til at vågne. Et studie fra Appalachian State Universitet har desuden vist, at mennesker, der motionerer om morgenen, generelt påvirker deres blodtryk positivt og sover bedre og længere om natten end mennesker, der motionerer på andre tidspunkter.
  2. Lav en lille meditation eller mindfulnessøvelse før eller efter motionen, som du vil. Det klarer hjernen og minder dig om at være til stede i nuet – også resten af dagen. Meditation hjælper også mange til at dæmpe energi-drænende følelser af stress. Hvis du aldrig har mediteret, kan du som et forsøg nu til morgen, prøve på egen hånd ved blot at sidde behageligt og tømme hjernen for tanker. Kommer de alligevel, lader du dem blot passere. Det kan være lettere, hvis du lader dig guide lidt. Du kan nemt finde gode gratis meditations-apps til smartphone.
  3. Så er det tid til en lækker og nærende morgenmad -og vælg gerne en med fuldkorn og fibre. Fuldkorn har mange sunde fordele i en kost, der skal give god energi. Fuldkornene svulmer op i maven og mætter i rigtig lang tid, så du slipper for at være småsulten en time efter morgenmad igen. Samtidig bidrager fibrene i fuldkorn til en god og sund fordøjelse – et must for din sundhed. En oppustet og ugidelig mave kan i høj grad svække din energi og dit velbefindende. Husk i øvrigt også, at morgenmad er et vigtigt måltid for børn. Forskning viser blandt andet, at den styrker deres indlæring.

Skøn morgengrød fra Just Humans sponsor AXA

 

Rug- og quinoagrød med frugt og nødder

Ingredienser:

  • 2 dl AXA Havregrynsblanding – Rug & Quinoa
  • 1 spsk. hørfrø
  • 4-5 dl vand
  • 1 knsp. salt
  • 1/2 dl tørret frugt, fx abrikoser eller figner klippet i mindre stykker

Topping:

  • 1/2 dl hakkede hasselnødder eller mandler
  • Lidt mælk
  • Appelsin i skiver

Sådan gør du: Bland rugflager, hørfrø, vand og salt i en gryde. Bring det i kog, og lad det simre i 3-5 minutter. Rør i grøden af og til. Tilsæt den tørrede frugt. Server grøden med mælk, appelsin og nødder.

Du kan se flere opskrifter fra AXA her.

Husk at lægge mærke til, hvad en god rolig morgen og en lækker morgenmad gør ved din sunde energi resten af formiddagen.

I Just Humans Sund energi-challenge på Facebook er du velkommen til at dele dine erfaringer med en sund morgen.

Bliv medlem af Just Human – det er gratis. Du skal bare plotte din e-mail-adresse ind i feltet nederst på siden, så kan du glæde dig til nyhedsbreve med masser af gode tips.