5 tips til god downtime

Pauser og downtime er vigtige for trivsel, energi og motivation i hverdagen. Hvis vi husker at holde pause i løbet af dagen, bliver vi effektive og gode til at holde koncentrationen, mens vi arbejder. Downtime er også med til at beskytte os mod at brænde sammen og gå ned med stress.

Her får du 5 tips til, hvordan du bedst geare ned og får mest ud af dine pauser.

  1. Hold pause, når du har arbejdet koncentreret i max 90 minutter. Pausen må gerne være på omkring et kvarter.
  2. Hvis du arbejder ved computer til daglig, så undlad at bruge pausen på at klikke rundt mellem hjemmesider og Facebook. Du har brug for at komme helt væk fra skærmen, hvis din hjerne skal opfatte din pause som et reelt break, der lader den op.
  3. Planlæg pauserne, så du ikke kommer til at springe dem over, fordi der er noget, du lige skal i stedet. Skriv dem evt. ind i kalenderen, og vær så konsekvent som muligt med at overholde tiden.
  4. Gå en hurtig tur i pausen, hvis du kan. Det er den mest energigivende downtime, du kan give dig selv. Gå gerne i så naturlige omgivelser som muligt.
  5. Tag en snak med en kollega eller ring til din mor. En lille social pause kan også være med til at øge energien – iæsr hvis du kan udveksle lidt opmuntring og humør med en, du holder af.

Husk, at dårlig samvittighed over at “skulke” fra jobbet i et helt kvarter ikke hører med til at holde pause. Du øger din effektivitet og dit energiniveau, når du tager dig tid til at holde pause, så der er absolut ingen grund til at dukke nakken.

I Just Humans Sund energi-challenge på Facebook – og del gerne dine erfaringer med pauser. Hvordan lader du bedst op?.

Bliv medlem af Just Human – det er gratis. Du skal bare plotte din e-mail-adresse ind i feltet nederst på siden, så kan du glæde dig til nyhedsbreve med masser af gode tips.