Family Fun Run med Just Human & AXA

– GRATIS løb for hele familien – løb med for den næste generations trivsel!

 

Kom og vær med til Family Fun Run med AXA havregryn, Chris MacDonald og Just Human ved Kirkebakke hallen i Vejle d. 5. maj kl. 11 – vi løber for den næste generations trivsel.

Vi byder velkommen med et inspirerende oplæg:

 

Chris MacDonald: Dine gener er skabt til bevægelse – gør det sammen med hele familien

Chris fortæller, hvorfor vi har svært ved at få os bevæget nok i dag  – under temaet mismatch. Han forklarer, hvordan vi er skabt til at bevæge os, og hvordan blandt andet hjernen er skabt under bevægelse. Hvad betyder dette, specielt for vores børn? Chris inddrager vellykkede forsøg med bevægelse på skoler i USA.

Chris interviewer desuden en gæstetaler med erfaring i børn og bevægelse: Peter Büchner Hede, som er leder af et projekt på en Langhøjskolen i Hvidovre, hvor børnene får pulsen op hver dag. Projektet er inspireret af det succesfulde amerikanske projekt Zero hour PE i Naperville.

 

Efter oplægget er der løbetur for de friske børn og voksne i alle aldre. Ruten er cirka 2,2 km på skovstier. Man må naturligvis både gå og løbe ruten, og man kan også løbe ruten to gange, så man løber cirka 4,4 km. Der er fokus på at være med, være sammen og have det sjovt og der er ingen tidstagning. Ruten er ikke velegnet til gangbesværede eller barnevogn, da der nogle steder er meget stejlt og smalt. Der er også et lille vandløb der skal forceres på rutenJ

Color run sørger for en farverig sjov start samt farver undervejs på løbeturen (man må naturligvis gerne frabede sig dette).

Efter løbeturen er der forfriskninger og hygge i målområdet.  Der kan købes sandwich, og børnevenlige rugklappere på stedet samt sodavand, the og kaffe til fornuftige priser.

AXA sørger for smagsprøver på nye musli varianter samt vareprøver på gryn

 

Arrangementet er GRATIS der er begrænsede pladser som kan bestilles her efter først til mølle-princippet. Max 4 billetter pr. person.

Der er gratis T-shirts til de første 300 deltagere som melder sig til inden 5. april. Tilmelding lukker ved 550 tilmeldte

 

Vi glæder os til, at se jer til en farverig sjov dag!

 

Læs mere om fun runs farver her: http://fun-run.dk (det kan godt vaskes af ;-))

 

Om Axa og Just Humans fælles mission

Axa og Just Human har en fælles mission om at gøre det lettere for danskerne at træffe de valg, der skaber sund energi og overskud i hverdagen.

 

Vi mennesker er nødt til at kigge langt tilbage i tiden for at finde vejen til sund energi og overskud i en moderne verden.

 

Vi er skabt til at overleve på en barsk savanne, hvor sult, udmattelse, sygdom og kampe med dyr og andre mennesker var hverdag. Derfor havde vi brug for et DNA, der bl.a drev os mod at hvile mest muligt og spise fed og sød mad, så snart vi havde muligheden for det.

 

I dag kan vi spise og hvile stort set hele tiden. Det skaber store problemer for os, når vi skal opfylde vores naturlige behov for masser af bevægelse og sund mad i passende mængder. Det er ikke viljestyrken, den er gal med. Det er vores miljø. Vi er som en isbjørn i en varm ørken. Den har en fantastisk evne til at holde varmen i et koldt klima. Når solen bager ned på den, bliver det til et problem. Vi mennesker har i dag det samme problem. Vi er ikke tilpasset et moderne miljø, hvor alt findes i overflod. Det er det, forskerne kalder mismatch-teorien.

 

AXA og Just Human vil have danskerne til at forstå vores indre hulemenneske, så vi hver især kan indrette vores liv med mindre mismatch og dermed gøre det lettere at træffe de gode valg – for os selv og vores familie.