U-turn

Chris Macdonald og teamet omkring U-Turn har i marts 2017 afsluttet projektet med dramatiske og overbevisende videnskabelige resultater. Tænk at over halvdelen at deltagerne kunne smide deres diabetes medicin. Medicin som de har tager gennem flere år og forventede at de skulle tage resten af livet. Det er helt vildt at flere års nedprioritering af eget helbred kan indhentes på så kort tid. Det bekræfter bare det kæmpe potentiale der er i livsstil. Når kroppen får hvad den har behov for i form af fysisk aktivitet og kost så kan den hele og endda eliminere behov for medicinering.
Vi er skabt til at være fysisk aktive – ikke til at sidde foran en skærm en stor del af vores vågne timer, vi er skabt til rene råvarer – ikke til store mængder forarbejdede fødevarer med et højt indhold af sukker, salt og fedt. Problemer er at vi ofte glemmer at vi er skabt til at eksistere i et helt andet miljø end det vi befinder os i i det moderne samfund. Det moderne samfund er blevet det normale for os, men det er ikke det normale for vores kroppe.
Der er flere tegn i vores samfund på, at der er et misforhold mellem det miljø vores kroppe er skabt til og det miljø de befinder sig i. Bl.a. en sygdom som type 2 diabetes, der i høj grad får lov, at udvikle sig og sprede sig fordi vi ikke lever som vi bør. Så udvikler vi medicin for at imødekomme epidemien af Type 2 diabetes. Problemet med den medicin er, at den først og fremmest behandler symptomerne uden at fjerne de underliggende årsager, hvad enten de er dårlig kost, overvægt, inaktiv livsstil, stress osv.
Vi mener at vi frem for alt må udvikle et miljø som understøtter at vores kroppe kan stimuleres som de er skabt til at blive. Men det er ikke en let opgave. Utallige gange i forbindelse med U-Turn 1 og 2 har vi mødt personer som mener at det er fuldkommen urealistisk og alt for ekstremt at skulle træne 1 time dagligt og spise sund kost. Det er tankevækkende. I vores optik er det ekstreme, at vi anskuer en times motion om dagen og en kost bestående af naturlige råvarer som unormal. Det er skræmmende at tænke på, at hvis vi ikke ændrer vores vaner nu så vil sende dem videre ind i den næste generation. Vi må tænke alternativt i forhold til den nuværende måde vi lever på, hvis vi vil skabe en bedre fremtid for os selv og vores børn.

Dette citat af Noam Chumpsky minder os om at optimisme er essentielt.
“Optimisme er en strategi for en bedre fremtid. For med mindre du tror på, at fremtiden kan blive bedre, er det usandsynligt, at du vil anstrenge dig og tage ansvar for, at det bliver bedre.”