Om trivsel

Trivsel er ikke bare et spørgsmål om at trives eller mistrives. Det viser moderne forskning. 

Den moderne forskning i trivsel tager afsæt i den græske filosofi, som med tiden udviklede sig i to retninger:

  • Den eudaimonistiske retning, hvor trivsel er forbundet med det at fungere godt. Det vil sige et liv, hvor man har positiv funktionalitet, både som individ og som del af et fællesskab, og hvor man fortsat forsøger at udvikle sig.
  • Den hedonistiske, hvor trivsel er forbundet med positive følelser (at have det godt). Personer, som lever efter denne tilgang, er ofte karakteriseret ved en ”carpe diem”-tilgang til livet.

I dag er der efterhånden konsensus om, at trivsel ikke kan anskues alene ud fra én af disse retninger, men at trivsel i stedet handler om både at have det godt og fungere godt – fysisk, mentalt, og socialt.

De fleste er et sted mellem to yderpunkter

Trivsel er ikke bare et spørgsmål om at trives eller at mistrives. Derfor arbejder forskerne med et spektrum, introduceret af Corey Keyes, som spænder fra at have en diagnosticeret psykisk lidelse til at trives. Størstedelen af befolkningen befinder sig i midten mellem to yderpunkter – i den kategori som Corey Keyes kalder for “moderat mentalt raske”. Disse mennesker har ikke en psykisk sygdom, men de fungerer eller har det ikke så godt, at de trives. Det kunne være bedre, det kunne være værre.

Figur 1. Normalfordeling, som viser en given befolknings fordeling i forhold til trivsel © Just Human.

Figur 1 viser, hvordan en befolkning fordeler sig, når vi ser på trivsel i de fleste vestlige lande. Den form, som kurven antager, hedder en normalfordeling.
Til højre på kurven befinder omkring 20 pct. af befolkningen sig. Det er dem, som både fungerer godt og har det godt med alt, hvad det indebærer af fordele for humør, modstandskraft og evne til at klare sig godt. I venstre side finder vi en gruppe bestående af ca. 15–20 pct. af befolkningen, der lider af depressioner, angst, stress eller andre psykiske lidelser. Den resterende del af befolkningen – ca. 60-65 pct. – befinder sig et sted mellem de to yderpunkter og er, hvad Corey Keyes kalder “moderat mentalt raske”.

De fire trivselszoner

En anden måde at beskrive trivsel er vist i figur 2. Her er humør og ydeevne inddelt i fire zoner, som er Mistrivsel, Nøjsomhed, Evig stræben og Trivsel. I figuren er der flere zoner, der ikke kan betegnes som “trivsel”. Det er en vigtig pointe, for det er vigtigt at minde dig selv om, at det ikke er muligt at trives hele tiden, hele livet.

Figur 2. Inddeling af trivsel. ©Just Human.

I den gule zone finder vi “carpe diem”-zonen, hvor det føles godt, uanset om det er godt for dig eller ej. Hvis du nogensinde har været til en fest, hvor andre drikker, mens du ikke gør, så har du mødt nogle mennesker i den zone.

I den sorte zone finder vi ”mistrivsel”-zonen. For ethvert menneske er det forfærdeligt at befinde sig her i længere tid. På engelsk er det svært at beskrive med ord, hvordan det føles at være i den zone, men der er et dansk udtryk, som kommer meget tæt på, og det er sætningen: ”Det er lige til at lukke op og skide i”.

I den røde zone finder vi ”evig stræben”-zonen. Den er karakteriseret ved ”go, go, go”, hvor man altid forsøger at komme til det næste niveau, samtidig med at man forsøger at holde trit med en allerede overfyldt kalender. Denne zone har mange af sine rødder i det amerikanske udtryk: ”The sky is the limit”, hvor intet er godt nok, og der ingen grænser er. Det er en mentalitet, som har bragt mange mennesker i problemer. Det engelske ord for lidenskab, “passion”, har to betydninger. Når det staves med lille p, betyder det et ”dybfølt ønske”, mens det med stort P betyder ”lidelse”. Hvis vi efterlader vores ambitioner uden kontrol, så risikerer vi, at projekter og relationer, som engang var et dybfølt ønske, bliver ren lidelse, hvormed vi opnår mere og mere tid i den røde kasse. Og vi kan ende med at stå tilbage med en følelse af, at alle de bestræbelser, vi gør, ikke har været umagen værd.

I den grå zone er vi i “O.K.”-zonen. Der er intet i vejen med at være ok, og det er helt normalt at have en betydelig mængde tid i den zone i løbet af et helt liv. Der er dog en reel risiko, hvis man bruger for meget tid i den zone, og særligt én følelse kan komme til at herske. En følelse, der bedst udtrykkes med et af Jack Nicholsons signaturcitater: ”Hvad nu, hvis det ikke bliver bedre?”

I den grønne zone er vi i “trivsel”-zonen. Her oplever vi, at vi både har det godt og fungerer godt.

Vi bevæger os fra zone til zone

Det er helt normalt at bevæge sig fra zone til zone over tid, både fra dag til dag, og undertiden fra situation til situation. Det vigtigste er, at vi er bevidste om vores grundlæggende trivselsniveau og handler derefter.

Målet er:
At forsøge at træffe de bedste valg du kan med de ressourcer, du har.
At kæmpe for at verden omkring dig bliver så god som mulig, så du kan øge den gennemsnitlige tid, du befinder dig i trivselszonen (grøn zone).

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi tænker over, hvordan vi definerer trivsel, for det spiller en stor rolle for vores chancer for at trives. Hvis vi, forskningen eller samfundet, bliver ved med at hæve barren for, hvad vi skal overkomme og præstere, risikerer vi at låse os selv fast i den røde zone med evig stræben. En tilstand, hvor vi aldrig føler, at vi er gode nok. Vi skal ikke sætte barren for højt, men heller ikke for lavt. Vi skal sætte den “Just right” – og det er i høj grad baseret på en personlig mavefornemmelse. Det betyder, at Just Human anerkender, at definitionen på trivsel er fleksibel og sikkert vil ændre sig over tid og være forskellig fra person til person og fra situation til situation.

Men hvordan kan vi måle, hvor en person befinder sig på spektret fra mistrivsel til trivsel?

Hos Just Human er vi overbeviste om, at Danmark og resten af Skandinavien har fat i den lange ende, når vi taler om lykke og trivsel. Men vi er også nødt til at se kendsgerningerne i øjnene, herunder at danskernes fysiske og mentale helbred er udfordret. Danmark ligger højt i forhold til andre lande rent trivselsmæssigt, og man skal virkelig passe på med ambitionsniveauet, når tingene går godt. Alligevel er der, efter vores ydmyge mening, fortsat plads til og mulighed for forbedring.

Vi er udfordret i vores moderne verden. Mange af os er presset på tid i det daglige, og vi føler, at vi skal løbe rigtig hurtigt for at få hverdagen til at hænge sammen.
Vi er desværre også godt med i Danmark, når det drejer sig om den adfærd, som ikke er forbundet med at have det godt og fungere godt. Eksempelvis har vi et højt forbrug af alkohol og antidepressiv medicin samt dårlige motionsvaner. En undersøgelse (af forskerne Huppert og So) viser, at 41 pct. af danskerne trives, men det betyder også omvendt, at over halvdelen af os ikke trives.
Så selvom vi fører, når det gælder trivsel, ligger vi os også i vinder-feltet, når det gælder adfærd som ikke er forbundet med det at have godt og fungere godt.

Negative følelser påvirker trivslen meget

Vi ved fra de forskellige trivselstests og -undersøgelser, at der er perioder i ethvert liv, hvor det vil være praktisk talt umuligt at nå op i trivselszonen. Perioder med dødsfald, kriser, sorg og modgang. Modgang er en del af livet og med til at sætte livet i perspektiv. I en verden, hvor positiv tænkning er lige så populært som hoppen-over-hvor-gærdet-er-lavest-slankekure, skal vi minde os selv og hinanden om, at negative tanker og bekymringer ikke er fjenden. I de rette doser og på de rette tidspunkter er de faktisk med til at fastholde vores overordnede trivsel og skabe balance.

Livet giver knubs, så man f.eks. går fra trivsel til moderat mentalt rask, og livet kan i perioder sparke en helt omkuld, så en depression eller en anden psykisk lidelse pludselig er en del af hverdagen. Livet går med andre ord op og ned – som en sinuskurve (figur 3). Vi kan ikke forvente at trives hele tiden, men hvis man på daglig basis arbejder med sin trivsel, vil man kunne øge sit gennemsnitlige trivselsniveau. Dette vil ikke bare gavne nu og her men også give styrket modstandskraft, når livet igen udfordrer.

Figur 3. Sinuskurve. ©Just Human.

Figur 3 ovenfor viser, at den subjektive trivsel vil variere over tid. Den grå linje repræsenterer, hvad vi kan kalde for det naturlige udgangspunkt. Den grønne linje repræsenterer en sinuskurve, som er fremkommet på baggrund af investering og empowerment af fysisk, social og psykisk trivsel. Den røde linje repræsenterer en sinuskurve, som er udsat for misforhold. Bemærk hvor store udsving en enkelt person kan opleve inden for hvert område udelukkende baseret på, om denne person får de input, han eller hun har behov for eller ej.