Plantebaseret mad

Caldwell Esselstyn er en læge og forsker som er født i 1933. Siden 1984 havde han levet af sin egen opskrift på en hjertevenlig plantebaseret kost, der også har hjulpet rigtig mange af hans patienter. Det meste af sit professionelle liv har Caldwell Esselstyn viet til hjælpe patienter med hjertesygdom – den sygdom, der i den vestlige verden slår flest mennesker ihjel hvert år. Alligevel er Esselstyn fræk nok til at kalde hjertekarsygdomme for en tandløs papirtiger. Sygdommen kan stor set udryddes, hvis vi vil. Ifølge ham med et meget enkelt middel: Plantebaseret kost.

Lidt af en påstand, men Esselstyn har både erfaring og forskning med sig. I en lang årrække udførte han ballonudvidelser på hjertesyge mennesker. Alligevel følte han sig magtesløs og ude af stand til at hjælpe sine patienter. Han mente, at han blot behandlede symptomer. Patienterne blev næsten altid indlagt igen blot for at få lavet endnu en ballonudvidelse.

Han besluttede sig for at skifte fokus og at kigge nærmere på årsagen til hjertekarsygdomme i stedet. Esselstyn fandt i sin research frem til, at der findes masser af samfund i verden, hvor hjertesygdom stort set ikke eksisterer. Mens vi i den vestlige verden går og tror, at risikoen for hjertesygdom er et uundgåeligt livsvilkår for os mennesker, findes sygdommen for eksempel ikke i visse områder i det landlige Kina, i bjergene i Mexico eller i områder af Afrika. Disse samfunds fællestræk? Befolkningerne spiser plantebaseret mad. Og udover den lave risiko for hjertesygdom, har de i øvrigt også langt færre tilfælde af kræft.

Kan dette overføres til amerikanske hjertepatienter, spurgte Caldwell dengang sig selv, og i 1986 udførte han et forsøg på 24 svært syge hjertepatienter med så slående resultater, at han aldrig så sig tilbage siden. Caldwell ville prøve, om en plantebaseret kost kunne forsinke eller måske ligefrem forbedre disse menneskers sygdom. Det var sidste udkald for de fleste i forsøgsgruppen. Mange af patienterne havde været igennem mindst en mislykket bypassoperation, andre var for syge til at blive opereret. Fem af patienterne havde inden forsøgets start fået besked om, at de havde mindre end et år til at forberede sig på at forlade denne verden. De var med Esselstyns ord ”walking deads.”

Men hvad skete der?  Alle de forsøgspatienter, der lykkedes med at følge diæten, fik ikke kun deres sygdom til at gå i dvale, men blev med tiden bedre. Det kunne mærkes på deres vitalitet – og det kunne ses direkte på røntgenbilleder af deres årer, at der var mindre plak at spore. De 5 patienter, der havde fået at vide, at de kun havde kort tid tilbage at leve i, lykkedes alle med at omlægge deres kost og levede i mere end tyve år efter forsøget. Tyve år!

Esselstyn har siden fulgt op på dette forsøg med intens forskning med meget gode resultater. Nogle kalder alligevel hans tilgang ekstrem, fordi den diæt, han anbefaler sine patienter, er meget langt fra den mad, vi er vant til at spise i den vestlige verden. Hans modsvar: ”At åbne brystkassen på en hjertepatient og indsætte et metalnet for at forhindre blodpropper – det er ekstremt.”

Kilde: http://www.dresselstyn.com/Esselstyn_Three-case-reports_Exp-Clin-Cardiol-July-2014.pdf