Du kan skabe rammerne for søvn og bedre indlæring

Er søvn i skolelederes interesse?

Ja, for veludhvilede elever lærer markant bedre i skolen. Mens søvnunderskud er forbundet med lavere karakterer, større fravær, dårligere koncentration og forværret læringsparathed.(1)

En af verdens førende søvnforskere, Dr. Avi Sadeh, har med sin forskning vist, at en times tabt søvn koster et barn cirka to års kognitiv udvikling – det samme som to klassetrin.

I et forsøg fra 2003 delte han 77 børn fra 4. og 6. klasse op i to grupper. Over de tre næste nætter fik børnene i den ene gruppe 30 minutters søvn mere end normalt. Den anden gruppe fik 30 minutters søvn mindre end normalt. På fjerdedagen testede Dr. Sadeh børnene. Resultatet var skræmmende. Den lille forskel i søvn skabte en enorm forskel mellem de to gruppers præstationer. Forskellen var lig med forskellen mellem en 4.-klasses-elev og en 6.-klasses-elev.

Dr. John Medina, hjerneforsker på University of Washington, citerer i sin bog ”Brain Rules” et lige så chokerende fund: Hvis en gymnasieelev, som karaktermæssigt er blandt de bedste ti procent, får begrænset sin søvn til lige under syv timers søvn i ugedagene og godt 7,5 time i weekenderne, så skrider det intellektuelt. Elevens præstationer vil ende blandt de laveste ti procent. (2)

Disse store konsekvenser af tabt søvn skyldes, at søvnmangel forringer børns evne til at fokusere, til at huske, være kreative, tænke logisk og udvikle deres læse- og regnefærdigheder.

Har du som skoleleder indflydelse på børnenes søvn?

Ja, der er faktisk ét strukturelt tiltag, som har vist meget positive effekter. Inden du afviser det med “det kan ikke lade sig gøre!”, så læs lige med her:

Flere videnskabelige studier har vist signifikant positiv sammenhæng mellem senere mødetider og den totale søvnmængde. Derudover viser studier, at senere mødetid er forbundet med mindre træthed, mindre fravær og færre biluheld. Større motivation, bedre humør. Her kan du læse mere om erfaringerne i forhold til forskudt mødetid.

”The American Academy of Pediatrics” dvs. den amerikanske organisation for børnelæger, har udsendt en anbefaling om at skoler tidligst bør starte kl. 8.30, fordi tidlige mødetider er skadelige for unges sundhed og desuden fører til flere biluheld, dårlige spisevaner, ringere indlæringsevne og øget risiko for depression. American Academy of Pediatrics støttes af andre organistationer blandt andet American Medical Association, American Academy of Sleep Medicine.

De unge sover for lidt

7 ud af 10 danske unge er trætte flere gange om ugen, og forskning viser en markant stigning i unges træthed fra 1980’erne og frem til i dag. (3) Danske unge sover i dag i gennemsnit en time mindre end for 30 år siden. I 1984 fik syv ud af ti danske 15-årige mere end otte timers søvn hver nat. I dag er det til gengæld kun fire ud af ti blandt de 15-årige, som sover mere end otte timer hver nat.(3) Teenagere har brug for ni til ti timers søvn, og helt ned til kun tre procent får så mange timer. Og det er altså i en gruppe helt almindelige unge. (4) Andre amerikanske studier bekræfter at en forsvindende lille andel sover de anbefalede 9 timer. (5)

Der sker  et biologisk skifte, i forhold til hvornår teenageres hjerner kan falde naturligt i søvn, og hvornår de føler sig vågne i løbet af dagen. Det er genetisk programmering, der styrer den proces. De fysiologiske forandringer, der er en del af faseskiftet, gør det næsten umuligt for teenagere at få de ni-ti timers søvn, der er afgørende for, hvor optimalt deres hjerner fungerer først på skoledagen. To hovedfaktorer styrer biologien bag faseskiftet i teenagernes hjerne, og de faktorer vil typisk være i spil i alderen mellem 13 og 19. Den første faktor er den forsinkelse, der er i udløsningen af melatonin i teenagernes hjerne, det vil sige udløsningen af det søvnhormon, som hjælper hjernen med at falde i søvn. Mens en voksen udløser melatonin omkring klokken 22.00 og vil opleve, at søvnigheden indtræffer en halv times tid senere, udløser en teenagehjerne først melatonin omkring midnat. Det betyder, at teenageren biologisk set tidligst er klar til at sove omkring klokken 00.30. At bede en teenager om at falde i søvn klokken 22.00 er altså det samme som at bede en voksen om sove klokken 19.00. Selvom det er muligt at hoppe i køjen på det tidspunkt, er chancerne for at falde i søvn ikke så gode. Ikke bare det at falde i søvn er påvirket af faseskiftet i den unge hjerne. Der sker også et skifte, eller en forsinkelse, i aktiveringen af den mekanisme, som skal hjælpe hjernen til at vågne og være opmærksom.

Skoler og kommuner beslutter selv mødetider

Undervisningsministeriet skriver at:

Der er kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og kommunerne beslutter hvor mange og lange skoledage, elever skal have. Kommunerne kan således for eksempel vælge at operere med flere skoledage end normalt, hvorved dagene hver især kan blive lidt kortere.