Vi har ikke arvet jorden af vores forældre - vi låner den af vores børn

Mens du læser det her, uddør en dyre- eller planteart. Ikke en du nødvendigvis har hørt om. De fleste arter har vi aldrig givet et navn, og vi ved ikke engang, hvor mange arter der er på jorden. Men vi ved, at de uddør i rekordtempo.

Vi er midt i den sjette masseuddøen på jorden. Den mest kendte af slagsen var, da dinosaurerne uddøde for cirka 65 millioner år siden. Dyr og planter forsvinder med alarmerende hast i dag, ligesom dengang. Måske så mange som 150 arter om dagen. Eksperterne er ikke enige om tallet, men de er helt enige om alvoren, og om at det reelt kan true menneskehedens fortsatte eksistens.

Eksperterne er også enige om, at det denne gang er mennesket, der er skyld i denne masseuddøen, ikke som tidligere meteorer eller gigantiske vulkanudbrud. Mennesket udrydder natur og liv i sådan en hast, at det ikke længere er naturkræfterne, men mennesket som står bag de største ændringer af planeten.

Her kan vi virkelig tale om, at vi har en ko på isen. Foruden en masse andre dyr, som vi risikerer at slå ihjel uden at kende konsekvensen.

Et gammelt ordsprog siger, at vi ikke har arvet jorden af vores forældre – vi låner den af vores børn. Men vi efterlader den i meget værre stand, end vi fik den. Forurening, menneskeskabte klimaforandringer, og vores uhæmmede brug af ressourcer slår arter ihjel mellem 1.000 og 10.000 gange hurtigere, end det ellers ville være sket. Hvis vi ikke slår dyrene og planterne ihjel direkte, så udrydder vi dem ved at fjerne eller ødelægge deres levesteder.

Vi spiller hasard med jordkloden, og vi gør det med vores børns og børnebørns liv som indsats. Vi gambler med deres fremtid. Vi ved reelt ikke, hvor mange arter vi kan tåle at miste, før det bliver svært for os at leve her. Bierne bliver hyppigt trukket frem som eksempel. Det er ikke rigtigt, at mennesket ikke kan leve uden bier. Det kan vi godt. Men der ville være en masse frugter og afgrøder, som vi ikke længere ville kunne få, fordi de er afhængige af bier som bestøvere. Æbler og jordbær for eksempel.

Vi kan ikke bringe arterne tilbage, når de først er væk. Vi ved ikke, om vi slår arter ihjel, som spiller nøgleroller i naturen, eller som f.eks. ville kunne inspirere os til at udvikle ny medicin. Alligevel fortsætter vi med tømme kloden for liv.

Miljøvidenskaben minder os om, at intet væsen i de 3,8 milliarder år, hvor der har været liv på jorden, har haft så dramatisk og ødelæggende effekt på naturen, som mennesket har, især inden for de seneste 200 år.

På deres egen ydmyge vis påpeger de videnskabelige eksperter, at vi er på tærsklen til et kritisk vendepunkt og måske allerede har overskredet det. De taler ikke længere om, at vi skal forberede os på en miljømæssig krise, men på en miljømæssig katastrofe. Det er ikke bare arter, som forsvinder i stort antal, vi har også påvirket klimaet så voldsomt, at vores børn og børnebørn en dag måske i bitterhed vil kigge tilbage på en naturrigdom, som de kun kender fra historiebøger og fra billeder fra fortiden.

Selv om vi ikke kan reparere, hvad vi ødelægger, fortsætter vi ufortrødent med ødelæggelserne. Hvad har uddøde dyr med Just Human at gøre? Jo, i vores iver efter fremskridt har vi glemt at sikre os, at vores fysiske og mentale trivsel også er med på turen.

Vi har fjernet os så meget fra naturen, at vi har glemt, hvor afhængige vi er af den. Vi er et mellemstort pattedyr, og vores krop og sind er formet af naturen. Vi har masser af eksempler på, hvor vigtig naturen er for vores sundhed både mentalt og fysisk. Vi kan ganske enkelt ikke være sunde eller trives på en syg planet. Naturen kan fint undvære os, men vi kan ikke undvære den. Og derfor bliver vi nødt til at gøre noget for at standse den masseudryddelse, vi har gang i.

Jeg håber, at vi kan overbevise hinanden om, at vi ikke kan fortsætte på den måde. Vi bliver nødt til at tænke mere langsigtet og ikke bare på vores egen kortsigtede forbrugsfest. Menneskets arrogance kan være frygtindgydende, og i dette tilfælde kan det være slut med livet på jorden, som vi kender det.

Einstein sagde engang, at der kun er to ting, der er uendelige: Universet og menneskets dårskab. “Og jeg er ikke sikker på det med universet,” tilføjede han.

Men Einstein er også god at hente inspiration hos, og selv holder jeg meget af det her citat:

“Et menneske er en del af den helhed, som vi kalder universet, en del begrænset af tid og rum. Mennesket oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget adskilt fra resten, en slags optisk illusion fremkaldt af bevidstheden. Den illusion er en slags fængsel for os, som begrænser os til vores egne ønsker og til at holde af nogle få mennesker tættest på os. Vores opgave må være at befri os selv fra det fængsel ved at udvide vores cirkel af omsorg til at omfavne alle levende væsner og hele naturen i dens skønhed.”