Vi skal ikke trives hele tiden

Det er godt at stræbe efter at trives, men det er ikke en tilstand, man kan eller absolut skal være i hele tiden.
Gennem de seneste årtier har vi befundet os i et individoptimeringsparadigme, hvor trenden har været at blive den ”bedste version af sig selv”, ”blive lykkelig på 10 uger” og ”blive fri for frygt og usikkerhed”. Understrømmen i vores kulturelle historie er, at det er normalt at være højeffektiv og i stand til jonglere det moderne livs krav. Og at være bundlykkelig imens. Det er ikke trivsel.

Måske er vi ikke grundlæggende skabt til at trives, i hvert fald ikke hele tiden. Forskningen kan meget vel ende med at konkludere, at det for en stor del af os faktisk er vores biologiske udgangspunkt at være ’moderat mentalt raske’.
Selvom mennesker ikke er ubetingede tilhængere af “moderat”, og de fleste af os helt sikkert har en stærk ulyst til at være gennemsnitlig, så har naturen altid haft et betydeligt mere kærligt forhold til disse begreber. Vi kan forsøge at skabe omstændigheder, som gør, at vi er godt kørende,at vi trives 60, 70 og 80 pct. af tiden, men naturen har altid accepteret og måske endda insisteret på udsving i ydeevne og humør.