Venlighed over for dig selv, andre og planeten

Just Human understøtter en bevægelse, der gerne vil fremme venlighed. Venlighed over for dig selv, andre og planeten.

De tre områder er forbundne;

  1. Når du er venlig over for dig selv, får du energi til at være noget for andre. Venlighed er smitsomt.
  2. Når du er venlig over for andre, får du positive relationer, og det er det allervigtigste for at vi mennesker har det godt.
  3. Og vi mennesker kan ikke trives på en syg planet. Desuden er tid i naturen afstressende og gavnligt for vores velbefindende.

Det er videnskabeligt bevist at venlighed mod én selv (self compassion på engelsk) har positiv effekt på vores trivsel, livstilfredshed, følelsesmæssig intelligens, forbindelse til andre mennesker, lykke og optimisme. Venlighed mod én selv er også forbundet med mindre selvkritik, angst, depression, frygt for at fejle og perfektionisme.

Der findes flere råd til hvordan man udøver venlighed mod sig selv, og du får et par af dem her. Fx kan du tale til dig selv, som du ville tale til en ven; i en varm og empatisk tone. I stedet for selvkritik.

Et andet råd er at gøre ting du godt kan lide, fx bevægelse, se venner, tage ud i naturen, lytte til musik eller andet. Ikke kun når du har det godt, men OGSÅ når du har det skidt.

Du finder meget mere information rundt om på vores hjemmeside her. Du kan bl.a. kigge under emnerne mental sundhed (stress og robusthed og motivation), fysisk sundhed (søvn, mad, bevægelse) og social sundhed (relationer).

God læselyst. Vi håber, du finder inspiration.

Kilde: https://www.psychologytoday.com/us/blog/between-cultures/201802/be-kind-yourself