Moderat mentalt rask

En af grundlæggerne bag trivselsforskningen, Professor Corey Keyes, argumenterer for, at på samme vis som en svær depression består af en række symptomer på dårlig funktion, kan mental sundhed bestå af symptomer på god funktion. Når en person har et tilstrækkeligt antal symptomer på god funktion, kan denne person siges at trives.

Men trivsel er komplekst, og det er ikke bare et spørgsmål om at trives eller at mistrives. Derfor arbejder forskerne med et spektrum, introduceret af Corey Keyes, som spænder fra at have en diagnosticeret psykisk lidelse til at trives. Størstedelen af befolkningen befinder sig i midten mellem to yderpunkter – i den kategori som Corey Keyes kalder for “moderat mentalt raske”. Disse mennesker har ikke en psykisk sygdom, men de fungerer eller har det ikke så godt, at de trives.

Figuren viser, hvordan en befolkning fordeler sig, når vi ser på trivsel i de fleste vestlige lande. Den form, som kurven antager, hedder en normalfordeling, og den beskriver, hvordan en befolkningsgruppe normalt vil fordele sig omkring et midtpunkt med henblik på en lang række biologiske forhold. Uanset om det er trivsel, højde eller intelligens.

Til højre på kurve befinder omkring 20 pct. af befolkningen sig, som både fungerer godt og har det godt med alt, hvad det indebærer af fordele for humør, modstandskraft og evne til at klare sig godt. I venstre side finder vi en gruppe bestående af ca. 15–20 pct. af befolkningen, der lider af depressioner, angst, stress eller andre psykiske lidelser. Den resterende del af befolkningen – ca. 60-65 pct. – befinder sig et sted mellem de to yderpunkter og er, hvad Corey Keyes kalder “moderat mentalt raske”.

Det er vigtigt at minde dig selv om, at det ikke er muligt at trives hele tiden, hele livet.

Målet er:

• At forsøge at træffe de bedste valg du kan med de ressourcer, du har.
• At kæmpe for at verden omkring dig bliver så god som mulig, så du kan øge den gennemsnitlige tid, du befinder dig i trivsel.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi tænker over, hvordan vi definerer trivsel, for det spiller en stor rolle for vores odds for at trives. Hvis vi, forskningen eller samfundet bliver ved med at hæve barren for, hvad vi skal overkomme og præstere, risikerer vi at låse os selv fast i evig stræben. En tilstand, hvor vi aldrig føler, at vi er gode nok. Vi skal ikke sætte barren for højt, men heller ikke for lavt. Vi skal sætte den “Just right” – og det er i høj grad baseret på en personlig mavefornemmelse. Definitionen på trivsel er fleksibel og sikkert vil ændre sig over tid og være forskellig fra person til person – og fra situation til situation.

(Keyes, C. L. M. (2007). Promoting and protecting mental health as flourishing: A complementary strategy for improving national mental health. American Psychologist, 62, 95–108).