Walk & Talk på Folkemødet 2018

Allinge, Bornholm , fre 15 jun 18

 

Just Human i samarbejde med Røgfri Fremtid skaber en walk & talk event på Folkemødet 2018.

Med walk & talk event’et ønsker partnerne at skabe fokus på Røgfri Fremtids sag: Vi vil ikke give tobakken videre til den næste generation. Vi ønsker at samle partnere, politikere, andre beslutningstagere/interessenter, forældre og andre almindelige danskere i en folkebevægelse, som sammen markerer deres indstilling til, at vi ikke vil give tobakken videre til vores børn og unge.

 

Arrangementet vil blive bygget op omkring tre dele; Introduktion, gåtur og afrunding.
Introduktion

Inspirationsoplæg ved Chris MacDonald &en tobaksfaglig ekspert.

  • Vi vil ikke give tobakken videre til den næste generation.
  • Oplæg til arbejdsspørgsmål som kan diskuteres på gåturen, og som der samles op på efterfølgende.

Gåtur

Med Chris MacDonald i front går deltagerne i samlet flok en tur på ca. 30 minutter. Deltagerne får dialogkort med på gåturen, der opfordrer dem til at tale med hinanden om, hvad vi kan gøre for, at den næste generation ikke begynder at ryge.

Den lange slange af gående mennesker kan filmes og fotograferes af drone og bruges i den opfølgende formidling.

Afrunding

Deltagerne skriver deres ideer på postkort, der indsamles og udstilles ved teltet. Her vil være forplejning, og mulighed for at fortsatte dialogen.

Tak til TrygFonden for økonomisk støtte.