TV-vært Mikkel Kryger og Just Play bød op til debat om fri leg på årets Folkemøde
16.6.2026 | Nyhed

”Færre debatter – mere handling!”
Det var ordene fra Just Humans stifter Chris MacDonald på Folkemødets Fællesscene, hvor TV-vært Mikkel Kryger og Just Human bød op til debat om fri leg torsdag d. 11 juni 2026.
Psykolog og stifter af projekt Livsmod David T Madsen ramte også hovedet på sømmet, da han fortalte om, hvordan han som far kan blive bange for at give sine egne børn og deres legekammerater for frie rammer derhjemme af frygt for, hvad de andre forældre vil tænke.
Børn kan meget mere end vi tror, og børn har brug for lege uden vokseninvolvering, hvor de kan regulere sig selv med jævnaldrende, pointerede professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard.
Og så var alle vores tre paneldeltagere enige om én ting: TID. Sæt tid af til jeres børns frie leg uden vokseninvolvering. ”Sæt det i familiekalenderen” afsluttede Chris MacDonald.
Tusind tak til alle tre deltagere for at være med til at sætte fokus på den frie legs vigtige betydning for vores børn.




