Til professionelle indenfor unges mentale trivsel

Moderne unge har skåret en time af nattesøvnen, og det har konsekvenser

Moderne børn og unge sover mindre og mindre om natten: Kun 3 % af teenagere får de anbefalede 9 timers søvn[1].

Eksperter mener, at børn og unge i snit har skåret en time af deres nattesøvn i løbet af de seneste ca. 30 år. Det gælder i store dele af den vestlige verden, men også i Danmark. Konsekvenserne er øget risiko for mistrivsel, udvikling af overvægt, koncentrationsbesvær, nedsat skolepræstation, udvikling af stress og depression samt en øget risiko for skader og involvering i ulykker.

Når de unge sover nok og godt, har det omvendt positiv indflydelse på deres fysiske og psykiske trivsel og evner til at fungere.

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 har blandt andet vist:

  • En stigende andel af skoleelever med morgentræthed; Blandt de 15-årige er 70% trætte om morgenen flere gange om ugen.
  • En markant stigning i morgentræthed fra slutningen af 1980’erne og frem til 2010.
  • 16-24-årige kvinder ligger i top, når det gælder at være meget generet af søvnbesvær, og der ses en stigning fra 2010-2017.
  • Andelen af børn og unge, der selv mener, at de går trætte i skole mindst en dag om ugen, er stærk stigende i stort set alle aldersklasser.

Ungeprofilen 2015 har vist en lignende udvikling:

  • Mere end hver femte ung på 19 år får 6 timer eller mindre hver nat.
  • Mere end hver tiende 16-årige får 6 timer eller mindre hver nat.

 

Handlemuligheder fra fx kommunalt hold:

Der er et strukturelt tiltag, som har vist positive effekter:

Flere videnskabelige studier har vist signifikant positiv sammenhæng mellem senere mødetider og den totale søvnmængde. Et studie havde også undersøgt effekten på mental sundhed og viste sammenhæng mellem senere mødetider og færre depressive symptomer.

”The American Academy of Pediatrics” dvs. den amerikanske organisation for børnelæger, har udsendt en anbefaling om at skoler tidligst bør starte kl. 8.30, fordi tidlige mødetider er skadelige for unges sundhed og desuden fører til flere biluheld, dårlige spisevaner, ringere indlæringsevne og øget risiko for depression[2].

Børn, der sendes trætte i skole, har svære vilkår for at trives og lære tilstrækkeligt. Faktisk betyder søvnen mere for børns evne til indlæring, end man umiddelbart skulle tro.

Mennesker har et indre biologisk ur, der kører efter en 24 timers cyklus. Forskning i kronobiologi viser at en del af de kropslige forandringer der sker i teenage-årene er at det indre ur rykker sig, således at teenagere først kan falde i søvn senere om aftenen og dermed har behov for at sove længere, for at få søvn nok. Mindre børn og ældre voksne frigiver melatonin omkring kl. 21 om aftenen, hvilket gør dem søvnige og i stand til at falde i søvn. Teenagere frigiver først melatonin senere, omkring kl. 22-23[1]. Teenagere har stadig behov for 9-10 timers søvn.

Skoler og kommuner beslutter selv mødetider

Undervisningsministeriet skriver at:

Der er kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og kommunerne beslutter hvor mange og lange skoledage, elever skal have. Kommunerne kan således for eksempel vælge at operere med flere skoledage end normalt, hvorved dagene hver især kan blive lidt kortere.

Kommuner som ønsker at fremme unges mentale trivsel mv via mere søvn, kan opfordre skoler til at afprøve senere mødetider, fx bare i en uge og mærke effekterne.

Der findes også undervisningsmateriale, som skolerne kan arbejde med.

 

[1] https://www.chronobiology.com/teenagers-need-more-sleep-so-why-are-they-getting-less/

[2] https://edition.cnn.com/2014/08/28/health/school-start-times/

 

Så meget søvn har børn og unge behov for:

 

 

Klik til forsiden for Just Humans tema om børn og unges søvn her