Til professionelle indenfor unges mentale trivsel

Moderne unge har skåret en time af nattesøvnen, og det har konsekvenser

Moderne børn og unge sover mindre og mindre om natten: 7 ud af 10 danske unge er trætte flere gange om ugen, og forskning viser en markant stigning i unges træthed fra 1980’erne og frem til i dag. Danske unge sover i dag i gennemsnit en time mindre end for 30 år siden. I 1984 fik syv ud af ti danske 15-årige mere end otte timers søvn hver nat. I dag er det til gengæld kun fire ud af ti blandt de 15-årige, som sover mere end otte timer hver nat. (1) Teenagere har brug for ni til ti timers søvn, og helt ned til kun tre procent får så mange timer. Det viser tal fra USA blandt gruppe helt almindelige unge. (2) Andre amerikanske studier bekræfter at en forsvindende lille andel sover de anbefalede 9 timer. (3)

Konsekvenserne er øget risiko for mistrivsel, udvikling af overvægt, koncentrationsbesvær, nedsat skolepræstation, udvikling af stress og depression samt en øget risiko for skader og involvering i ulykker.

Når de unge sover nok og godt, har det omvendt positiv indflydelse på deres fysiske og psykiske trivsel og evner til at fungere.

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 har blandt andet vist:

  • En stigende andel af skoleelever med morgentræthed; Blandt de 15-årige er 70% trætte om morgenen flere gange om ugen.
  • En markant stigning i morgentræthed fra slutningen af 1980’erne og frem til 2010.
  • 16-24-årige kvinder ligger i top, når det gælder at være meget generet af søvnbesvær, og der ses en stigning fra 2010-2017.
  • Andelen af børn og unge, der selv mener, at de går trætte i skole mindst en dag om ugen, er stærk stigende i stort set alle aldersklasser.

Ungeprofilen 2015 har vist en lignende udvikling:

  • Mere end hver femte ung på 19 år får 6 timer eller mindre hver nat.
  • Mere end hver tiende 16-årige får 6 timer eller mindre hver nat.

 

Handlemuligheder fra fx kommunalt hold:

Der er et strukturelt tiltag, som har vist positive effekter. Nemlig senere mødetid:

Flere videnskabelige studier har vist signifikant positiv sammenhæng mellem senere mødetider og den totale søvnmængde. Derudover viser studier, at senere mødetid er forbundet med mindre træthed, mindre fravær og færre biluheld. Større motivation, bedre humør. Her kan du læse mere om erfaringerne i forhold til skudt mødetid

The American Academy of Pediatrics” dvs. den amerikanske organisation for børnelæger, har udsendt en anbefaling om at skoler tidligst bør starte kl. 8.30, fordi tidlige mødetider er skadelige for unges sundhed og desuden fører til flere biluheld, dårlige spisevaner, ringere indlæringsevne og øget risiko for depression. American Academy of Pediatrics støttes af andre organistationer blandt andet American Medical Association, American Academy of Sleep Medicine.

Vi har samlet erfaringer fra danske skoler som har udskudt mødetiden her

Skoler og kommuner beslutter selv mødetider

Undervisningsministeriet skriver at:

Der er kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og kommunerne beslutter hvor mange og lange skoledage, elever skal have. Kommunerne kan således for eksempel vælge at operere med flere skoledage end normalt, hvorved dagene hver især kan blive lidt kortere.

Kommuner som ønsker at fremme unges mentale trivsel mv via mere søvn, kan opfordre skoler til at afprøve senere mødetider, fx bare i en uge og mærke effekterne.

Der findes også undervisningsmateriale, som skolerne kan arbejde med.

Skole med senere mødetid=friskere elever

Egå Ungdomshøjskole har måttet forberede mere fagligt indhold til timerne, efter de flyttede mødetiden, så eleverne nu møder udhvilede op i skolen. Se lærer Lars Andreassen og to elever fortælle om deres oplevelser i videoen her.

Slået op af Just Human i Tirsdag den 12. november 2019

 

Lev efter dit indre ur – ifølge eksperterne

Drømmer du også om et samfund, hvor vi kan leve i balance med vores indre ur? Hør hvad disse søvnrytme-eksperter fortæller om det. Eksperterne er Camilla Kring, Civilingeniør, PhD, stifter af Super Navigators & B-samfundet, & Jens Hannibal, Ledende Overlæge, Phd., Dr.med. som har forsket i søvnrytmer i 25 år.

Slået op af Just Human i Torsdag den 7. november 2019

 

Så meget søvn har børn og unge behov for:

 

I faktaark om søvn findes endnu flere fakta om unges søvn.

Klik til forsiden for Just Humans tema om børn og unges søvn her

 

Referencer:

  1. Folkesundhed, S. I. f. (2018). Skolebørnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. Retrieved from http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2018.pdf:
  2. Winsler, A., Deutsch, A., Vorona, R. D., Payne, P. A., & Szklo-Coxe, M. (2015). Sleepless in Fairfax: the difference one more hour of sleep can make for teen hopelessness, suicidal ideation, and substance use. J Youth Adolesc, 44(2), 362-378. doi:10.1007/s10964-014-0170-3
  3. Basch, C. E., Basch, C. H., Ruggles, K. V., & Rajan, S. (2014). Prevalence of sleep duration on an average school night among 4 nationally representative successive samples of American high school students, 2007-2013. Prev Chronic Dis, 11, E216. doi:10.5888/pcd11.140383