Q & A med John Ratey: Snyd ikke din hjerne for en frisk løbetur

Af Lisbet Jensen, Just Human Kommunikation

Professor og psykiater John Ratey er en del af Just Humans ekspertpanel.

Motion er hjernens mirakel-gødning! Det lyder lidt som overskriften i et dameblad, men ordene kommer fra den amerikanske professor og psykiater John Ratey. Han mener, at vi kun kan skabe optimal funktion på øverste etage, hvis vi holder os i god form. Og det gælder bestemt også børn!

Chris MacDonald har interviewet professor John Ratey i forbindelse med et besøg i USA, Denne Q & A er et sammendrag er deres samtale. John Ratey sidder også med i Just Humans ekspertpanel. 

Q: Hvor vigtig er motion for vores hjerne?

A: Motions meget store betydning for hjernen er DEN ting, vi eksperter kan blive enige om. Det er den vigtigste nye viden om hjernen, forskerne har skabt i mange år,

Motion, leg og bevægelse hjælper hjernen til at gro og udvikle sig. Det er hjernens mirakel-gødning, der styrker bl.a. indlæring, opmærksomhed, hukommelse, koncentration, stressrobusthed og humør.

Vi har en tendens til at tro, at vi skal læse, tænke og studere mere og mere, hvis vi vil være klogere, men det er ikke altid rigtigt. Vi skal sætte tid af til at få noget motion, hvis vi vil have gavn af vores fulde hjernekapacitet. Uden motion og bevægelse får vi ikke det fulde udbytte.

(I faktaboksen nederst på siden kan du læse lidt mere om de fysiologiske effekter, motion har i hjernen)

“Motion og leg er essentielle vitaminer for vores hjerne.”

Q: Hvad betyder motion for vores børns evne til at lære og trives i skolen?

A: Vi har efterhånden set både videnskabelig evidens og rigtig mange eksempler på, at daglig motion i skolen ikke bare forbedrer børns fysiske sundhed, men også skaber bedre trivsel, motivation, koncentration og test-resultater. Desuden ser vi, at problemer med disciplin stort set forsvinder i de skoleklasser, hvor motion bliver indført på den rigtige måde. Vi har set skoler, hvor børn med disciplinære problemer får lov at være fysisk aktive i fem minutter i stedet for at få en såkaldt time-out. Disse børn kommer tilbage til klassen med mere ro, Den fysiske aktivitet har tændt den forreste del af deres hjerne, der dæmper de impulser, der skaber balladen.

Q: Hvordan kan skolerne bedst indføre mere motion?

A: Det er slet ikke så let at få skolerne til at indføre mere motion på den rigtige måde. Der er brug for mere tid til motion, men der er også brug for et opgør med, hvordan vi underviser i idræt i skolerne. Mange steder (John Ratey udtaler sig om amerikanske forhold) fokuseres der på sport, og tiden bliver nemt spildt på, at der skal sættes baner op, vælges hold og så videre. Børnene ender reelt med at være aktive i meget kort tid. Samtidig giver sport ikke alle børn den fysiske aktivitet, de har brug for. Vi har brug for at udfordre børnene på deres individuelle niveau og lære dem at udvikle sig fra det. Idræt skal handle mere om at udvikle det enkelte barns kondition, muskulatur, koordination og balance,

Q: Hvad meget motion skal der til, for at hjernen har optimal funktion?

A: De studier, vi indtil nu forholder os mest til, er primært lavet på ældre mennesker. Her har det vist sig, at rask gang er nok til at forbedre resultater af kognitive test med omkring 10-20 pct. på ret kort tid. Men det vil være individuelt, hvor meget der skal til, Generelt kan man sige, at der skal motion til – og du motionerer først rigtigt, når du udfordrer og presser dig selv ud over komfortzonen. Du skal altså svede og være forpustet i en vis tid. Man kan godt sige, at jo mere du arbejder, jo mere får du for pengene. Men selvfølgelig skal der være balance. Der er også brug for restitution.

Q: Hvad betyder intensiteten i motion?

A: Jeg siger sommetider til de unge mennesker, at hvis de har lyst til at gå ud og ryge marijuanna, så skal de hellere gå ud og få noget motion, hvor de presser sig selv så hårdt som muligt. For det er nogle af de samme stoffer, der udløses i hjernen, når vi arbejder meget intenst. Men spøg til side. Vi skal op og have en vis intensitet for at de stoffer, (fx BDNF, væksthormon, neurotransmittere osv), der har betydning for hjernens udvikling, vores humør og indlæring for alvor udløses. Du skal ikke træne med høj intensitet hver dag, men 2-3 gange om ugen gør du klogt i at sikre dig kortere bursts med meget høj intensitet, hvis du vil din hjerne det bedst muligt.

Q: Er det lige meget, hvilken slags motion vi dyrker?

A: Faktisk er komplekse former for motion den allerbedste træning for hjernen. Hvis du udfordrer dine muskler og kondition samtidig med, at du skal bruge hjernen til fx at koordinere nogle bevægelser, så er der en ekstra bonus. Du får simpelthen mere  af hjernen aktiveret. Hvis du kan udfordre store dele af dit hjernesystem på en gang og på en sund måde, så udvikler du hjernen optimalt.

 

FAKTA:
Motion har en lang række effekter på vores hjerne. Hjernen er plastisk – og det vil sige, at den kan forandre sig. Motion er med til at skabe en række meget positive forandringer.

  • Motion udløser mirakel-gødning i form af stoffet BDNF, der hjælper hjernen til at vokse og udvikle sig. Det er blandt andet med til at øge mængden af celler i hippocampus, der har betydning for vores hukommelse.
  • Motion hjælper nerveforbindelserne i hjernen til at udvikle og forbinde sig på nye og stærkere måder – dermed skabes et miljø i hjernen, der fremmer indlæring.
  • Motion har stor betydning for ilt og blodforsyning til hjernen – både umiddelbart efter motionen – og på sigt, fordi der skabes nye kapilærer og dermed ekstra blodgennemstrømning i hjernen.
  • Motion har stor betydning for vores stresshåndtering – og på den måde også vores overblik. Når vi er i god form, aktiverer svære udfordringer ikke vores frygt- og flugt alarmsystem nær så hurtigt, som når vi er i dårlig form. En person i god form er altså langt mere robust overfor stress og udløser ikke de samme mængder af hormonet kortisol. Kortisol hjælper os på kort sigt i en situation, hvor vi skal øge vores opmærksomhed og måske flygte, men det er skidt for sundheden, hvis det er kronisk forhøjet.
  • Motion og det at opleve, at vi kan presse os selv ud af komfortzonen, har betydning for vores selvtillid og vores evne til at tilpasse os forandringer og klare de udfordringer, der opstår,

 

Læs her, hvordan man på Langhøjskolen i Hvidovre har taget konsekvensen af motions betydning for indlæring og trivsel.