Kampagne fik medlemmerne fra sofaen og op på cyklen
Dansk Metal var landesponsor, da Tour de France startede i Danmark i 2022. I den forbindelse satte Just Human & Dansk Metal sammen gang i en kampagne, for at inspirere helt almindelige medlemmer til at få nye cykelvaner, da et aktivt liv giver et godt arbejds- og privatliv.
Kampagnen ‘Fra sofa til cykel’ kørte indtil sommeren 2022, hvor Tour de France gæstede Danmark og har i den periode inspireret medlemmer af Dansk Metal til motion og fællesskab. I video nr. 1 her, mødes Chris MacDonald med fem mænd der arbejder hos MAN til en snak om hvordan de kommer i gang med motion.
5 måneder senere mødes Chris og mændende igen til en snak om hvordan det går med at motionere; hvad der fungerer og hvad der er svært:
#Cykeltirsdag
Fra januar til juli 2022 var det muligt at deltage i #cykeltirsdag til gavn for din egen og andres trivsel ved at tage cyklen. Se hvordan i videoen her:
Om Kampagnen
Kampagnen henvendte sig til helt almindelige medlemmer af Dansk Metal, som hverken behøver at være til stram spandex eller have cyklet 100 km i sidste weekend for at være en del af fællesskabet:
Kampagnen udsprang først og fremmest af, at Danmark skulle lægge brosten til de første tre etapper af Tour de France 2022, men også af undersøgelser som viser, at faglærte og ufaglærte tager førstepladserne i de kedelige statistikker om sygdomme, ensomhed og dødelighed. Og det er mændene, der suverænt indtager førerpositionen. Med kampagnen Fra sofa til cykel ønskede vi at styrke mulighederne for fællesskab via motion og dermed være med til at komme nogle af de kedelige statistikker til livs.
Til at hjælpe medlemmerne med gode råd og strategier til at komme op på cyklen, indgik vi et samarbejde med Dansk Metal.
”De færreste tror det om mig, men jeg kan virkelig ikke lide at dyrke motion. Jeg kan godt lide, hvad jeg får ud af det, men jeg nyder sjældent processen. Derfor håber jeg, at jeg under kampagnen Fra sofa til cykel i samarbejde med Dansk Metal & Just Human kan hjælpe med nogle strategier og ideer til, hvordan man kommer op på cyklen, selvom det ikke er lysten der driver værket.” siger Just Humans stifter, Chris MacDonald.
Følg kampagnen på https://www.facebook.com/frasofatilcykel