I år er det 10 år siden Just Human blev stiftet af Chris MacDonald, fordi børn og unge er fremtiden – og de fortjener at blomstre!
DET SKAL FEJRES..
… med alle jer, der har været med til at gøre det muligt! Tirsdag den 24. juni kl. 16 inviterer vi derfor samarbejdspartnere, fonde, frivillige og venner til en festlig eftermiddag i Fælledparken, hvor vi sammen kan fejre et årti fyldt med engagement og trivsel. Udover drinks og snacks byder vi på små smagsprøver af det, som vi arbejder for
– FÆLLESSKAB, LEG, BEVÆGELSE, GÅTUR.
OM JUST HUMAN
Just Human har i 10 år nu arbejdet for mere leg, god søvn og bevægelse – i fællesskaber. Det giver energi, glæde og styrke til krop og sind.
Men verden har fart på!
Der er mindre nærvær og bevægelse. Flere skærme, dopaminfix og to hotdogs for en tyver.Trivslen lider – vi mennesker kan desværre klare mere, end vi kan tåle.
Og vi er bare mennesker. Uperfekte og helt fantastiske. Men det er også kun os mennesker, der sammen kan ændre kursen – for vores egen og kommende generationers skyld.
Just Human.
PROGRAM
- Velkomst ved direktør Ida Enghave
- Tale ved forperson Anne-Marie Skov
- Chris MacDonald deler historien bag Just Human
- Smagsprøve på vores trivselsindsatser
- Drinks, snacks og hyggesnak
- Vi siger tak for i dag kl. 17.30
MØDESTED
Vi mødes i Fælledparken bagved Pavillonen. Se stedet på kortet nedenfor.
Her er grønt og fredeligt og der er adgang til toiletter lige om hjørnet.