NYT INDBLIK I EFTERSKOLERNES ARBEJDE MED SKÆRME
Med støtte fra Efterskoleforeningen har Just Human, Høng Efterskole og Haslev Idrætsefterskole gennemført en landsdækkende undersøgelse af, hvordan efterskoler arbejder med digitale rammer for efterskolelivet.
FORMÅL
Formålet med undersøgelsen er at skabe et samlet overblik over, hvordan danske efterskoler arbejder med elevernes skærmbrug, og hvilke erfaringer de har gjort sig i praksis.
BAGGRUND
Efterskoler bygger på idéer om fællesskab og deltagelse i et fælles hverdagsliv. Samtidig står mange skoler i dag med et fælles spørgsmål: hvordan skaber man rammer for nærvær, fællesskab og deltagelse i en hverdag, hvor skærme fylder stadig mere?
METODE
Afdækningen af skærmregler på efterskoler bygger på en kombination af kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse.
Spørgeskemaet er primært besvaret af forstandere og viceforstandere og giver et overblik over skolernes formelle rammer og praksis. Interviewene er gennemført med forstandere, lærere og elever og bidrager med indblik i, hvordan skærmregler opleves og fungerer i hverdagen.
Præsentation af undersøgelsen om digitale rammer på efterskoler
Hvordan arbejder efterskolerne med digitale rammer?
Med støtte fra Efterskoleforeningen har Just Human, Høng Efterskole og Haslev Idrætsefterskole gennemført en landsdækkende undersøgelse af, hvordan efterskoler arbejder med digitale rammer. Undersøgelsen bygger på både spørgeskemadata og interviews med ledere og medarbejdere fra en række efterskoler.
Program
13.30 Velkomst // Thomas Østergaard, forstander på Høng Efterskole
13.40 Hovedresultater fra undersøgelsen // Just Human
14.00 Oplæg: Unge menneskers tid og opmærksomhed er blevet en handelsvare. Hvad koster det og hvordan kan efterskolen vise en anden vej? // David Madsen, psykolog
14.30 Fra tanke til praksis – erfaringer fra Høng Efterskole og Haslev Idrætsefterskole
14.50 Pause
15.00 Paneldebat: Hvor meget skal efterskolen regulere og hvor meget ansvar skal eleverne selv have? Hvordan skaber vi rammer, der giver mere plads til fællesskab, søvn, nærvær og det særlige efterskoleliv og samtidig forbereder eleverne på livet efter efterskolen?
I panelet deltager:
- David Madsen, psykolog
- William Kvist, tidligere professionel fodboldspiller og efterskolelærer
- Troels Aamand, næstformand for Efterskoleforeningen
- Tina Ginnerup Jespersen, pædagoisk leder på Flakkebjerg Efterskole
15.25 Spørgsmål og dialog
16.00 Tak for i dag
Praktiske oplysninger
Dato: 8. oktober 2026
Tid: 13:30–16.00
Sted: Høng Efterskole
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
TAK TIL PARTNERNE
OG FOR STØTTEN TIL EFTERSKOLEFORENINGEN



