Tag snakken om skærmvaner i din undervisning

Hvordan påvirker skærmbrug elevernes trivsel og hverdag? Med undervisningsforløbet Sunde Skærmvaner til udskoling kan du tage snakken med eleverne om deres vaner i forhold til søvn, skærm og bevægelse.

For hvor mange timer sover de egentlig i snit? Stjæler skærmen tid fra andre behov? Og hvad siger deres forældre til det hele?

Forløbene bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn, skærmtid og fysisk aktivitet. Eleverne arbejder med at forstå deres egne vaner og behov og med at skabe balance mellem søvn, skærm og bevægelse.

I fagene arbejdes der forskelligt med emnet:

  • I biologi tager eleverne udgangspunkt i Maslows behovspyramide, hvor de drøfter og tester, hvordan deres egne behov hænger sammen med brugen af skærme.
  • I matematik samler og analyserer klassen data om søvn, bevægelse og skærmtid – både individuelt og samlet.
  • I dansk formidler eleverne budskaberne fra Sundhedsstyrelsen i små kampagnefilm målrettet forældre.

Undervejs inddrages hjemmet, så samtalen om sunde skærmvaner fortsætter uden for skolen.
Materialet består af komplette forløb med elevopgaver, film og lærervejledning, som kan anvendes både enkeltvis og tværfagligt.

Sunde Skærmvaner er udviklet i samarbejde med Red Barnet med støtte fra Nordea-fonden.