Sund digital trivsel – et partnerskab med Københavns Kommune

Vi er stolte af at være en del af Københavns Kommunes initiativ Sund digital trivsel, som har til formål at støtte børn, unge og deres familier i at finde en sund balance mellem digitalt og fysisk liv. I samarbejde med Center for Børn og Unges Sundhed og dygtige fagfolk fra Center for Digital Pædagogik bidrager vi til at skabe værktøjer og rammer for både børn, unge og forældre i København, så de kan navigere sundt i den digitale verden.

Just Humans rolle i indsatsen

I partnerskaber har vi arbejdet med at udvikle og understøtte forløb, der giver både elever og forældre redskaber til at skabe balance i deres digitale liv. Fokus er på at sikre, at børn og unge lærer at navigere i digitale fællesskaber, forstå betydningen af fysisk aktivitet, søvn og skærmtid, samt hvordan disse elementer påvirker deres trivsel.
Sammen med Center for Digital Pædagogik har vi budt ind med ekspertviden i udviklingsprocessen af undervisningsmaterialet, som er med til at styrke forældres og læreres kompetencer i at håndtere de udfordringer, der opstår i forbindelse med børn og unges digitale vaner.

Muligheder for københavnske skoler:

Med Sund Digital Trivsel tilbydes skoler i Københavns Kommune gratis forløb til både elever og forældre i 0.-9. klasse. Forløbene er tilpasset aldersgrupperne og fokuserer på emner som skærmforbrug, sociale medier, gaming, søvn og fysisk aktivitet. Gennem både elev- og forældremøder opnår både børn og voksne praktisk viden og redskaber til at etablere sunde digitale vaner.
Skoler kan nemt booke et forløb hos Center for Børn og Unges Sundhed, som står klar til at støtte skolernes arbejde med at fremme digital trivsel blandt både elever og forældre.

Er du forælder eller lærer i København?

Er du interesseret i at lære mere om, hvordan indsatsen kan støtte din skole eller din familie i at skabe sunde digitale vaner? Du kan booke et forløb eller få mere information ved at kontakte CBUS på sunddigitaltrivsel@kk.dk.

Læs mere om Sund digital trivsel forløb for skoler i København, og få praktiske redskaber til at styrke trivslen i den digitale hverdag.

Gratis online temaoplæg:

Få viden og gode råd om sund digital trivsel og konkrete anbefalinger om børn og unges digitale liv. Til københavnske forældre med børn i 0.-4 klasse.

Lyt med, når vi holder et online temaoplægget Sund Digital Trivsel for forældre i Københavns Kommune, som har børn i grundskolealderen.

Det online temaoplæg sætter blandt andet fokus på skærmvaner, søvn, leg og bevægelse samt betydningen af forældres opmærksomhed på og dialog med deres børn om muligheder og faldgruber i deres digitale liv.

Find datoer og tilmeld dig direkte hos Center for Børn og Unges Sundhed: