• Kontakt
Just Human
  • Trivselsindsatser
  • Vær med
  • Aktuelt
  • Skole
  • Om os
  • Menu Menu

IDRÆT I UDERUMMET
– en ramme for trivsel og deltagelse i udskolingen
 

FORMÅL

Dette pilotprojekt vil udvikle, afprøve og udbrede idrætsforløb i udskolingen, hvor undervisningen flyttes uden for skolens vante rammer og integrerer principperne for bevægelseskompetence og udeskole. Forløbene skal være let tilgængelige og anvendelige for lærere, så de kan tilpasses lokale natur- og bymiljøer.  

Indsatsen skal styrke elevernes bevægelsesglæde kropslige selvværd og tillid til egne færdigheder samt øge oplevelsen af at være inkluderet i faglige og sociale fællesskaber.

Ved at skabe nye erfaringer med alsidige bevægelsesmuligheder i trygge rammer er målet at fremme motivation for fysisk aktivitet – både her og nu og på længere sigt – og dermed understøtte trivsel, sundhed og deltagelse i idræt og fritidsaktiviteter.

MÅLGRUPPE

Pilotprojektet er rettet mod elever og lærere i udskolingen. Særligt har projektet fokus på at fastholde piger og bevægelsesuvante elever i meningsfulde bevægelsesfællesskaber gennem varierede, hverdagsnære og ikke-konkurrenceprægede aktiviteter.  

BAGGRUND

Tidlige bevægelseserfaringer har stor betydning for børn og unges trivsel og lyst til at være fysisk aktive. I udskolingen falder mange elevers motivation for idræt, særligt blandt piger. Forskning peger på, at varieret og inkluderende idrætsundervisning – især uden for skolens vante rammer – kan styrke bevægelsesglæde, fællesskab og deltagelse. Der mangler dog viden og konkrete redskaber til, hvordan udendørs idrætsundervisning kan integreres bredt i faget. Denne forskning bidrager med praksisnære løsninger, der kan styrke elevers trivsel, sundhed og fastholdelse i bevægelsesfællesskaber. 

METODE

Projektet gennemføres i fire faser.

  • Først kortlægges eksisterende erfaringer med udendørs idrætsundervisning gennem interviews med relevante organisationer og fagpersoner
  • Herefter samskabes 4-5 konkrete ude-idrætsforløb i samarbejde med udskolingselever, idrætslærere og fageksperter fra to folkeskoler, baseret på principper for bevægelseskompetence
  • Forløbene afprøves efterfølgende i praksis gennem et aktionslæringsforløb
  • Til sidst evalueres forløbene gennem observationer og fokusgruppeinterviews med elever
LÆS MERE OM PROJEKTET HER

TAK TIL PARTNERNE
OG FOR STØTTEN TIL NOVO NORDISK FONDEN

Adresse

Lyngbyvej 20, 3.
2100 København Ø

CVR nr. 36 91 04 53

Kontakt os

Telefon 24 85 74 75
info@justhuman.dk
Mobile Pay 437934

Kontakt os

 

Just Human

  • Om Just Human
  • Trivselsindsatser
  • Deltag
  • Følg med
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
Copyright Just Human 2024 © Produceret af KathArt Interactive
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
Scroll to top