De mange gode argumenter

Der er rigtig mange gode argumenter for at starte skoledagen med at få pulsen op. Fysisk aktivitet er et mirakelmiddel. Der er så mange veldokumenterede helbredsmæssige gevinster ved at være fysisk aktiv og herudover har fysisk aktivitet positive effekter på forhold som læring og trivsel.

Børn og unges fysisk aktivitets niveau

Børn og unge er samlet set mindre fysisk aktive i dag end de var for nogle generationer siden. Det fysisk aktivitets niveau falder gennem hele barndommen, men mest markant hos teenagerne. I takt med at de bliver større, tilbydes de hurtigt mange alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det er også blandt teenagerne, at der sker det største frafald i sportsdeltagelse (Cooper et al., 2015; Sundhedsstyrelsen, 2019).

Anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og unge (5-17-årige) at være fysisk aktive mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Mindst 3 gange om ugen anbefales det at der indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

Skolen som arena

Skolen er en oplagt arena, da den rummer alle børn og unge og skaber gode muligheder for at påvirke den enkeltes fysisk aktivitet. Med skolen som arena er det muligt også at få de mest inaktive børn til at blive mere aktive. På den måde kan mere bevægelse og træning i skoletiden være med til at udligne social ulighed i sundhed (World Health Organization, 2018).

Netop fordi skolen er en helt oplagt arena for at få alle børn og unge til at være mere fysisk aktive, er der et lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse i skolen. Siden 2017 har der været en nedadgående udvikling i forhold til skoler, der lever op til de 45 minutters daglig bevægelse. I 2022 vurderes det at kun 50% af landets skoler opfylder kravet (J. H. Nielsen, 2022).

Træning i skolen

Desværre viser tidligere skolebaserede studier svingende effekt på fx kondition, fysisk aktivitetsniveau og overvægt (Møller et al., 2019), og der er endnu ikke lavet større systematiske skolebaserede interventioner med fysisk aktivitet ved høj intensitet (Leahy et al., 2019). En del af forklaringen på de manglende effekter i skolebaserede studier kan findes i utilstrækkelig implementering af indsatserne på skolerne (lav compliance) og svigtende motivation hos både lærere og elever.

Desuden er denne alder kendt som en transitionsperiode med særlig stor betydning for grundlæggelse af voksenlivets vaner og sundhedsrelaterede adfærd. Derfor er der meget brug for strategier, der kan øge de unges fysiske aktivitetsniveau, kondition og lyst til bevægelse!

Meget tyder på at træning med høj intensitet kan have positive effekter på unges kondition, kropskomposition og også deres lyst til bevægelse (Costigan et al., 2015).

Implementeringen af bevægelse i skoledagen har vist sig at være en udfordring for mange skoler og undervisere. Der er i dag ikke mange lettilgængelige tilbud for skoler/kommuner, der ønsker at komme i gang med en effektiv fysisk aktivitetsindsats for deres udskolingselever. PULS i skolen-konceptet er allerede udviklet og lettilgængeligt.