Vores mission er at øge trivslen for unge og deres rollemodeller
Det går desværre den forkerte vej med den mentale, sociale og fysiske trivsel og sundhed hos unge og deres rollemodeller; Vi sover for lidt og bliver i stigende grad fysisk inaktive, ensomme, stressede og pressede. Den udvikling arbejder Just Human for at vende igennem trivselsindsatser på individ- og samfundsniveau.
Just Human er en dansk NGO, stiftet i 2015 af Chris MacDonald, som er Human Fysiolog.
Vi arbejder ud fra tre ledestjerner:
- Fællesskab
- Forandring
- Samarbejde
Fællesskab
”Hvis du vil gå hurtigt, gå alene. Hvis du vil gå langt, gå sammen”, sådan lyder et gammelt og klogt afrikansk ordsprog. For alle mennesker er rundet af fællesskaber. Og især i de unge år, er fællesskabet en essentiel forudsætning, for trivsel.
Just Human mobiliserer og udvikler fællesskaber for børn, unge og deres voksne, hvor vi gør hinanden bedre og hvor der er frihed til, at være præcis den du er.
Forandring
Just Human vil gøre en forskel og skabe forandring. Vi sætter fokus på de mest udfordrede emner som på sigt kan gøre en stor forskel, og vi inspirerer til bedre trivsel, så flere kan leve sunde og gode liv. Afsættet er forskning, men altid formidlet i øjenhøjde med de børn og unge som er vores vigtigste målgruppe.
Samarbejde
Just Human udvikler projekter i samarbejde med fonde, offentlige myndigheder, skoler, NGO’er og erhvervsliv. Vi tror på at stærke alliancer, partnerskaber og netværk skaber de bedste resultater for en målgruppe, der virkelig har brug for det. Læs mere om vores samarbejdspartnere her.