videnskaben om venlighed
Når vi er venlige og viser omtanke for andre, gavner vi ikke kun egen sundhed og trivsel, men også sundheden og trivslen hos dem der er modtagere af vores handlinger.
Den videnskabelige evidens for ovenstående er velfunderet. Eksempelvis viser et videnskabeligt studie med en gruppe skoleelever, som blev bedt om at gøre gode gerninger for andre, at de venlige elever efter 10 uger var sundere på parametre som kolesterol, BMI og inflammation i kroppen. Andre videnskabelige observationsstudier har eks. vist, at mennesker, der frivilligt gør noget godt for andre, lever længere.
Effekten af venlige gerninger kan også måles i dyreforsøg. Et videnskabeligt studie kaldet “The rabbit effect” var oprindeligt designet til at give forsøgskaniner fed kost og undersøge deres risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men én gruppe kaniner klarede sig til forskernes overraskelse, markant bedre end de andre. Forklaringen lå i, at forskeren som håndterede netop disse kaniner, var markant mere venlig og omsorgsfuld, hvilket forbedrede deres sundhedsprofil sammenlignet med de andre forsøgskaniner.
Konklusionen er såvel intuitiv som den er videnskabeligt funderet – alle vinder, når vi er venlige.
Et væsentligt spørgsmål må derfor være – hvorfor er vi uvenlige, når nu det skader os selv og andre? Hvorfor kører eks. så mange indlæg på de sociale medier af sporet?
Forklaringen findes bl.a. i vores evolutionære historie. Da homo sapiens oprindeligt udviklede sig, valgte vi at holde sammen i stammer. Det at passe på hinanden og hjælpes ad i en stamme giver tryghed, sikkerhed og andre fordele. Men det kommer også med en bagside: Med “tribes” følger ”tribalism”, hvor der er ”dem og os”.
Projektet vil formidle denne historie og forklaring på, hvorfor vi ikke automatisk er venlige overfor andre end vores ”stamme”. Vi mennesker er lige så lidt indrettet fra naturens side til at være venlige overfor alle, som vi er indrettet til at motionere. Oxytocin, hormonet, der ellers er kendt for at gøre os kærlige og øge tilknytning til andre, gør os mere venlige, men KUN overfor dem vi kender.
Kigger vi tilbage på homo sapiens’ historie, stammer vi alle fra den samme familie, som udvandrede fra Afrika. Det har vi moderne mennesker glemt, og vi opfatter ’de andre’ som nogle, vi ikke behøver at være venlige overfor. Denne viden kan danne afsæt for kommunikationen og opfordringen til at praktisere mere venlighed overfor andre under Just Walk.
