De mange gode argumenter
Langhøjskolen har startet PULS i skolen, fordi de ønsker mere bevægelse i løbet af skoledagen for at styrke deres elevers sundhed, skabe fællesskab og også for at få gladere elever, som er friske og læringsparate. Det er en virkelig klog beslutning, de har truffet. I dette afsnit kan du læse om de videnskabelige argumenter for at implementere mere fysisk aktivitet i skoledagen.
Fysisk aktivitet påvirker mange biologiske processer i kroppen og er på mange måder et mirakelmiddel. Der er mange veldokumenterede helbredsmæssige gevinster ved at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet med pulsen oppe er sundt og nødvendigt for en optimal vækst og udvikling af vores skelet, muskulatur, hjerte og lunger, men også for vores hjernes udvikling og funktion.
Når vi er fysisk aktive, øges blodgennemstrømningen, og der kommer mere ilt og energi til hjernen, så den fungerer bedre. De eksekutive funktioner forbedres, hvilket vil sige, at eleverne forbedrer deres koncentrationsevne og hukommelse (Terkelsen & Nielsen, 2018).
Faktisk er der op mod 50 forskellige kendte hormoner eller hormonlignende stoffer, der udskilles, når vi er fysisk aktive. Der frigives blandt andet dopamin, som anses for at være et af hjernens vigtigste indlæringssignaler. Sammen med den øgede blodgennemstrømning kan dopamin ’vække hjernen’ og gøre den mere indlæringsparat (Terkelsen & Nielsen, 2018). Der frigives f.eks. også BDNF i hjernen (Philips, 2017), som beskytter og aktiverer dannelse af nye nerveceller. Derudover skaber det bedre forbindelser imellem cellerne, hvilket er essentielt for, at vi kan lære nyt (Gomes & Arida, 2015). Andre stoffer, der opreguleres i hjernen, er serotonin, der især spiller en vigtig rolle for vores humør. Herudover udskilles endorfiner, som blandt andet har en smertedæmpende effekt og virker glædesfremmende.
Hvis vi ser på de længevarende effekter af fysisk aktivitet, så vokser Hippocampus, der er vores hukommelsescenter. Der skabes bedre signalveje i hjernen. Det vil sige en øget hastighed af nervesignaler og evne til at koble forskellige hjerneområder. Herudover bliver hjernebjælken tykkere og kan overføre information hurtigere fra den ene hjernehalvdel til den anden (Terkelsen & Nielsen, 2018).
Anbefalingerne og de unges aktivitetsniveau
Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og unge (5-17-årige) at være fysisk aktive mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Mindst tre gange om ugen anbefales det, at der indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed (Sundhedsstyrelsen 2023). Ifølge ny rapport er kun 27-33% af børn og unge i Danmark tilstrækkeligt aktive (Christiansen et al., 2022). Værst ser det ud for 15-årige piger, hvor kun 6% lever op til anbefalingerne. Som noget nyt anbefaler sundhedsstyrelsen nu også børn og unge at styrke musklerne mindst tre gange om ugen. Med PULS i skolen, der lever udskolingseleverne på Langhøjskolen allerede op til denne anbefaling.
Børn og unge er samlet set mindre fysisk aktive i dag, end de var for nogle generationer siden. Det fysiske aktivitetsniveau falder gennem hele barndommen, men mest markant hos teenagerne (Christiansen et al., 2022). I takt med at børnene bliver ældre, tilbydes de i stigende grad alternativer til fysisk anstrengende leg og transport, så som computerspil, sociale medier, fjernsyn etc. Desuden er det også blandt teenagerne, at der sker det største frafald i deltagelse i idrætsforeninger (Cooper et al., 2015; Pedersen & Andersen, 2018). Derfor giver det ekstra god mening at lave tiltag som PULS i skolen for udskolingseleverne.
Siden 2017 har der været en nedadgående udvikling i forhold til skoler, der lever op til den nuværende skolereforms lovkrav om gennemsnitlig 45 minutters daglig bevægelse. I 2022 vurderes det at kun 50% af landets skoler opfylder kravet, og kun omkring 20% i Region Hovedstaden (Nielsen, 2022).
Endnu et argument er, at udover, at eleverne får en masse godt ud af PULS, gør lærerne det også. De får mulighed for at være fysisk aktive i deres arbejdstid. De starter også deres arbejdsdag med bevægelse og leg, som gør dem klar til dagen. PULS i skolen kan derfor ligeledes være med til at skabe større trivsel og arbejdsglæde hos lærerne.
Hvorfor bruge skolen som arena?
Skolen er en arena, hvor vi har mulighed for at lave en bevægelsesindsats, der rammer ALLE. Her rammer vi også de allermest inaktive, som virkelig har brug for det. For dem vil PULS-træningen i starten af skoledagen gøre en kæmpe forskel for både deres fysiske og mentale trivsel samt læring i skolen.
PULS i skolen er målrettet udskolingen, da det her oftest er sværest at implementere bevægelse ind i skoledagen.
Teenagealderen er kendt som en transitionsperiode med særlig stor betydning for grundlæggelse af voksenlivets vaner og sundhedsrelaterede adfærd. Derfor er det særligt vigtigt, at de unge har gode oplevelser med fysisk aktivitet.
TAK TIL PARTNERNE PÅ PROJEKTET.
PULS i skolen er støttet af Erhversfyrtårnet Life Science – Sund Vægt med EU REACT-midler.
Referencer
Aggestrup, A. S., & Troelsen, J. (2017). Kampagner om fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge (1. udg., Bd. 2017). Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017//-/media/Udgivelser/2017/Fysisk-aktivitet-b%C3%B8rn-for%C3%A6ldres-betydning/Kampagner-om-fremme-af-fysisk-aktivitet-blandt-b%C3%B8rn-og-unge—et-litteraturstudie.ashx
Andermo, S., Hallgren, M., Nguyen, T.-T.-D., Jonsson, S., Petersen, S., Friberg, M., Romqvist, A., Stubbs, B., & Elinder, L. S. (2020). School-related physical activity interventions and mental health among children: A systematic review and meta-analysis. Sports Medicine – Open, 6(1), 25. https://doi.org/10.1186/s40798-020-00254-x
Bailey, R. (2006). Physical Education and Sport in Schools: A Review of Benefits and Outcomes. Journal of School Health, 76(8), 397–401. https://doi.org/10.1111/j.1746-1561.2006.00132.x
Barros, R. M., Silver, E. J., & Stein, R. E. K. (2009). School Recess and Group Classroom Behavior. Pediatrics, 123(2), 431–436. https://doi.org/10.1542/peds.2007-2825
Biddle, S. J. H., Ciaccioni, S., Thomas, G., & Vergeer, I. (2019). Physical activity and mental health in children and adolescents: An updated review of reviews and an analysis of causality. Psychology of Sport and Exercise, 42, 146–155. https://doi.org/10.1016/j.psychsport.2018.08.011
Biddle, S. J. H., & Wang, C. K. J. (2003). Motivation and self‐perception profiles and links with physical activity in adolescent girls. Journal of Adolescence, 26(6), 687–701. https://doi.org/10.1016/j.adolescence.2003.07.003
Bolz, L., Heigele, S., & Bischofberger, J. (2015). Running Improves Pattern Separation during Novel Object Recognition. Brain Plasticity, 1(1), 129–141. https://doi.org/10.3233/BPL-150010
Cameron, T. A., Lucas, S. J. E., & Machado, L. (2015). Near-infrared spectroscopy reveals link between chronic physical activity and anterior frontal oxygenated hemoglobin in healthy young women: CPAL and anterior frontal hemodynamics. Psychophysiology, 52(5), 609–617. https://doi.org/10.1111/psyp.12394
Chaddock, L., Pontifex, M. B., Hillman, C. H., & Kramer, A. F. (2011). A Review of the Relation of Aerobic Fitness and Physical Activity to Brain Structure and Function in Children. Journal of the International Neuropsychological Society, 17(6), 975–985. https://doi.org/10.1017/S1355617711000567
Christiansen, L. B., Toftager, M., Kristensen, P. L., Møller, N. C., Larsen, M. N., Schipperijn, J., Høyer-Kruse, J., Skovgaard, T., Rask, S., Baagø-Rasmussen, T., Rasmussen, M., Nielsen, J. H., Melcher, J. N. S., & Præstholm, S. (2022). Active Healthy Kids—Danmark 2022. FIIBL.
Cooper, A. R., Goodman, A., Page, A. S., Sherar, L. B., Esliger, D. W., van Sluijs, E. M., Andersen, L. B., Anderssen, S., Cardon, G., Davey, R., Froberg, K., Hallal, P., Janz, K. F., Kordas, K., Kreimler, S., Pate, R. R., Puder, J. J., Reilly, J. J., Salmon, J., … Ekelund, U. (2015). Objectively measured physical activity and sedentary time in youth: The International children’s accelerometry database (ICAD). International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 12(1), 113. https://doi.org/10.1186/s12966-015-0274-5
Donnelly, J. E., Hillman, C. H., Castelli, D., Etnier, J. L., Lee, S., Tomporowski, P., Lambourne, K., & Szabo-Reed, A. N. (2016). Physical Activity, Fitness, Cognitive Function, and Academic Achievement in Children: A Systematic Review. Medicine & Science in Sports & Exercise, 48(6), 1197–1222. https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000000901
Ekeland, E., Heian, F., Hagen, K. B., Abbott, J. M., & Nordheim, L. (2004). Exercise to improve self-esteem in children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003683.pub2
Erickson, K. I., Hillman, C., Stillman, C. M., Ballard, R. M., Bloodgood, B., Conroy, D. E., Macko, R., Marquez, D. X., Petruzzello, S. J., & Powell, K. E. (2019). Physical Activity, Cognition, and Brain Outcomes: A Review of the 2018 Physical Activity Guidelines. Medicine & Science in Sports & Exercise, 51(6), 1242–1251. https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000001936
Gomes da Silva, S., & Arida, R. M. (2015). Physical activity and brain development. Expert Review of Neurotherapeutics, 15(9), 1041–1051. https://doi.org/10.1586/14737175.2015.1077115
Have, M., Nielsen, J. H., Ernst, M. T., Gejl, A. K., Fredens, K., Grøntved, A., & Kristensen, P. L. (2018). Classroom-based physical activity improves children’s math achievement – A randomized controlled trial. PLOS ONE, 13(12), e0208787. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0208787
Hillman, C. H., Pontifex, M. B., Raine, L. B., Castelli, D. M., Hall, E. E., & Kramer, A. F. (2009). The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience, 159(3), 1044–1054. https://doi.org/10.1016/j.neuroscience.2009.01.057
Jarrett, O. S., Maxwell, D. M., Dickerson, C., Hoge, P., Davies, G., & Yetley, A. (1998). Impact of Recess on Classroom Behavior: Group Effects and Individual Differences. The Journal of Educational Research, 92(2), 121–126. https://doi.org/10.1080/00220679809597584
Jensen, V. M., Bjørnholdt, B., Mikkelsen, M. F., Nielsen, C. P., & Ladekjær, E. (2020). Den længere og mere varierede skoledag: En analyse af reformens elementer. VIVE.
Liu, M., Wu, L., & Ming, Q. (2015). How Does Physical Activity Intervention Improve Self-Esteem and Self-Concept in Children and Adolescents? Evidence from a Meta-Analysis. PLOS ONE, 10(8), e0134804. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0134804
Mullender-Wijnsma, M. J., Hartman, E., de Greeff, J. W., Doolaard, S., Bosker, R. J., & Visscher, C. (2016). Physically Active Math and Language Lessons Improve Academic Achievement: A Cluster Randomized Controlled Trial. Pediatrics, 137(3), e20152743. https://doi.org/10.1542/peds.2015-2743
Nielsen, C. P., Keilow, M., & Westergaard, C. L. (2017). Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år. VIVE.
Nielsen, J. H. (2022). Bevægelse i skoledagen 2022 (1. udg., Bd. 2022).
Pedersen, B. K., & Andersen, L. B. (2018). Fysisk aktivitet—Håndbog om forebyggelse og behandling (4.0, Bd. 2018). Sundhedsstyrelsen.
Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, E., & Von Seelen, J. (2016). Fysisk aktivitet: Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. Vidensrår for Forebyggelse.
Pellegrini, A. D., Huberty, P. D., & Jones, I. (1995). The Effects of Recess Timing on Children’s Playground and Classroom Behaviors. American Educational Research Journal, 32(4), 845–864. https://doi.org/10.3102/00028312032004845
Phillips, C. (2017). Brain-Derived Neurotrophic Factor, Depression, and Physical Activity: Making the Neuroplastic Connection. Neural Plasticity, 2017, 1–17. https://doi.org/10.1155/2017/7260130
Rajala, K., Kankaanpää, A., Laine, K., Itkonen, H., Goodman, E., & Tammelin, T. (2019). Associations of subjective social status with accelerometer-based physical activity and sedentary time among adolescents. Journal of Sports Sciences, 37(2), 123–130. https://doi.org/10.1080/02640414.2018.1485227
Sardinha, L. B., Marques, A., Martins, S., Palmeira, A., & Minderico, C. (2014). Fitness, fatness, and academic performance in seventh-grade elementary school students. BMC Pediatrics, 14(1), 176. https://doi.org/10.1186/1471-2431-14-176
Scudder, M. R., Lambourne, K., Drollette, E. S., Herrmann, S. D., Washburn, R. A., Donnelly, J. E., & Hillman, C. H. (2014). Aerobic Capacity and Cognitive Control in Elementary School-Age Children. Medicine & Science in Sports & Exercise, 46(5), 1025–1035. https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000000199
Sundhedsstyrelsen. (2022). Danskernes sundhed 2021: Den nationale sundhedsprofil 2021.
Sundhedsstyrelsen. (2023). SST.dk. https://www.sst.dk/da/viden/forebyggelse/fysisk-aktivitet/anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/boern-mellem-5-og-17-aar
Syväoja, H. J., Tammelin, T. H., Ahonen, T., Kankaanpää, A., & Kantomaa, M. T. (2014). The Associations of Objectively Measured Physical Activity and Sedentary Time with Cognitive Functions in School-Aged Children. PLoS ONE, 9(7), e103559. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0103559
Vaquero-Solís, Gallego, Tapia-Serrano, Pulido, & Sánchez-Miguel. (2020). School-based Physical Activity Interventions in Children and Adolescents: A Systematic Review. International Journal of Environmental Research and Public Health, 17(3), 999. https://doi.org/10.3390/ijerph17030999
Zahl, T., Steinsbekk, S., & Wichstrøm, L. (2017). Physical Activity, Sedentary Behavior, and Symptoms of Major Depression in Middle Childhood. Pediatrics, 139(2), e20161711. https://doi.org/10.1542/peds.2016-1711
Åberg, M. A. I., Pedersen, N. L., Torén, K., Svartengren, M., Bäckstrand, B., Johnsson, T., Cooper-Kuhn, C. M., Åberg, N. D., Nilsson, M., & Kuhn, H. G. (2009). Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proceedings of the National Academy of Sciences, 106(49), 20906–20911. https://doi.org/10.1073/pnas.0905307106
