De mange gode argumenter

Der er rigtig mange gode argumenter for at starte skoledagen med at få pulsen op. Fysisk aktivitet påvirker mange biologiske processer i kroppen og er på mange måder et mirakelmiddel. Der er mange veldokumenterede helbredsmæssige gevinster ved at være fysisk aktiv, og herudover har fysisk aktivitet positive effekter på forhold som læring og trivsel.

Hvordan ser det ud med børn og unges fysiske aktivitetsniveau?

Børn og unge er samlet set mindre fysisk aktive i dag end de var for nogle generationer siden. Det fysiske aktivitetsniveau falder gennem hele barndommen, men mest markant hos teenagerne. I takt med at de bliver større, tilbydes de hurtigt mange alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det er også blandt teenagerne, at der sker det største frafald i sportsdeltagelse (1,2).

Hvad er anbefalingerne?

Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og unge (5-17-årige) at være fysisk aktive mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Mindst 3 gange om ugen anbefales det, at der indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden (2,3).

Hvorfor bruge skolen som arena?

Skolen er en oplagt arena, da den rummer alle børn og unge og skaber gode muligheder for at påvirke den enkeltes fysiske aktivitet. Med skolen som arena er det muligt også at få de mest inaktive børn til at blive mere aktive.

PULS i skolen er målrettet udskolingen, da det her oftest er sværest at implementere bevægelse ind i skoledagen.

I Danmark har vi med skolereformen et lovkrav om gennemsnitligt 45 min bevægelse i skoledagen. Siden 2017 har der været en nedadgående udvikling i forhold til skoler, der lever op til de 45 minutters daglig bevægelse. I 2022 vurderes det at kun 50% af landets skoler opfylder kravet (4).

Hvad ved vi om effekten af fysisk træning i skolen?

Fysisk aktivitet i skolen kan implementeres på flere forskellige måder og overordnet opdeles i følgende kategorier:

1. Aktive pauser
2. Fysisk træning
3. Bevægelse integreret i undervisningen
4. Idrætsfaget
5. Fri leg/pauser
6. Aktiv transport

PULS i skolen hører under kategorien fysisk træning. Her er der ikke tale om fysisk aktivitet, der er knyttet til den boglige undervisning, men træning, der står alene.

Der er stærk evidens for, at fysisk træning i skolen, der styrker kredsløb og/eller stofskifte, har positive effekter på sundhed og trivsel. Der er yderligere evidens for, at fysisk træning styrker faglig præstation (3).

Hvordan kan fysisk aktivitet fremme faglig præstation?

Fysisk aktivitet kan medføre positive forandringer på de kognitive funktioner og i dele af hjernens struktur og funktion. Bevægelse giver nye tanker. Det er uklart, hvilke mekanismer der er
ansvarlige for sammenhængen. Neurale og strukturelle ændringer,
sansemotoriske stimuli samt andre faktorer kan forklare de kognitive forandringer, som f.eks. hukommelse, opmærksomhed og koncentration.

Flere argumenter

Teenagealderen er kendt som en transitionsperiode med særlig stor betydning for grundlæggelse af voksenlivets vaner og sundhedsrelaterede adfærd. Derfor er det særligt vigtigt, at de unge har gode oplevelser med fysisk aktivitet, der grundlægger de gode vaner. Det er det, der gør, at eleverne bliver i stand til at træffe sunde valg senere i livet og får lysten til at bevæge sig (2).