• Hvorfor PULS i skolen?

Bevægelse er et mirakelmiddel for krop, hjerne og sind

Oversigten over hvad bevægelse kan udvirke af gode ting og reducere af dårlige ting er hulens lang. Der er ganske enkelt ikke en eneste fysiologisk mekanisme eller et eneste system i vores hjerner eller krop, som ikke bliver påvirket i positiv retning af bevægelse.

Fysisk aktivitet med pulsen oppe er sundt og nødvendigt for en optimal vækst og udvikling af vores skelet, muskulatur, hjerte og lunger. Fysisk aktivitet er medicin i behandlingen af 26 forskellige kroniske sygdomme og kan forebygge 35 kroniske sygdomme.

Bevægelse øger vores trivsel

I dag er børn og unges trivsel desværre under pres. Når vi bevæger os 15 minutter i stedet for at sidde 15 minutter hver dag, så reducerer risikoen for at udvikle depression med 26% og yderligere er det fundet, at fysisk aktivitet er 1.5 gang mere effektiv til at behandle milde til moderate symptomer på depression, angst og stress sammenlignet medicin eller kognitiv terapi.

Bevægelse er gødning for hjernen

Mennesket har en hjerne af en grund – kun en grund – og det er for at kunne udføre komplekse bevægelser. Hvis en krop ikke har bevæget sig i den sidste time, så tror hjernen ikke, at der er noget vigtigt at lærer.

Bevægelse skaber et miljø i hjernen, der gør det nemmere at fokusere, koncentrere sig, at lære nyt og huske det.

Når vi er fysisk aktive, øges blodgennemstrømningen, og der kommer mere ilt og energi til hjernen, så den fungerer bedre. De eksekutive funktioner forbedres, hvilket vil sige, at eleverne forbedrer deres koncentrationsevne og hukommelse (Terkelsen & Nielsen, 2018).

Faktisk er der op mod 50 forskellige kendte hormoner eller hormonlignende stoffer, der udskilles, når vi er fysisk aktive. Der frigives blandt andet dopamin, som anses for at være et af hjernens vigtigste indlæringssignaler. Sammen med den øgede blodgennemstrømning kan dopamin ’vække hjernen’ og gøre den mere indlæringsparat (Terkelsen & Nielsen, 2018). Der frigives f.eks. også BDNF i hjernen (Philips, 2017), som beskytter og aktiverer dannelse af nye nerveceller. Derudover skaber det bedre forbindelser imellem cellerne, hvilket er essentielt for, at vi kan lære nyt (Gomes & Arida, 2015). Andre stoffer, der opreguleres i hjernen, er serotonin, der især spiller en vigtig rolle for vores humør.  Herudover udskilles endorfiner, som blandt andet har en smertedæmpende effekt og virker glædesfremmende.

Hvis vi ser på de længevarende effekter af fysisk aktivitet, så vokser Hippocampus, der er vores hukommelsescenter. Der skabes bedre signalveje i hjernen. Det vil sige en øget hastighed af nervesignaler og evne til at koble forskellige hjerneområder. Herudover bliver hjernebjælken tykkere og kan overføre information hurtigere fra den ene hjernehalvdel til den anden (Terkelsen & Nielsen, 2018).

Forestil dig hjernen som et Metrosystem

Hver gang vi lærer noget nyt, kræver det, at vi skaber nye forbindelser og styrker de eksisterende forbindelser i hjernen.

Forestil dig nu hjernen som et Metrosystem. Passagerne er informationer. Vognene kan køre langsomt og hurtigt. Nettet kan udbygges med flere stationer og flere forbindelser, så systemet dækker mange områder og kobler dem hurtigt til hinanden.

Når vi bevæger os kommer der fuld fart på vognene. Metrosystemet udbygges og der dannes en masse nye forbindelser. Der kommer flere tog, flere broer og sporene mellem stationerne blive dybe og varige. Dermed kan der transporteres mere information rundt hurtigere.

Bevægelse øger vores intelligens

En stor undersøgelse af over 1 million unge svenske mænd på session viste en klar sammenhæng mellem, hvor god en kondition de havde, og hvor godt de klarede sig i intelligenstest. Forskerne gik et skridt videre. De undersøgte en gruppe enæggede tvillinger som udgangspunkt er lige intelligente ved fødslen. De viste, at den tvilling som havde den bedste kondition, generelt scorede højest i intelligenstesten.

Bevægelse kan og skal selvfølgelig ikke stå alene, men det optimerer vores hjernecellers muligheder for at gøre det, de skal.

Anbefalingerne for fysisk aktivitet

Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og unge (5-17-årige) at være fysisk aktive mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Mindst tre gange om ugen anbefales det, at der indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed. Som noget nyt anbefaler sundhedsstyrelsen nu også børn og unge at styrke musklerne mindst tre gange om ugen (Sundhedsstyrelsen 2023).

Trist dansk europarekord

Danske børn og unge er de mest inaktive i Europa. Det er på tide, at vi ser alvorligt på implementeringen af mere bevægelse i skolerne. Forskningen viser med al tydelighed at det er farligt for os at sidde ned i 6 til 8 timer.

Ifølge ny rapport er kun 27% af børn og unge i Danmark tilstrækkeligt aktive.  Værst ser det ud for 15-årige piger, hvor kun 12% lever op til anbefalingerne.

Børn og unge er samlet set mindre fysisk aktive i dag, end de var for nogle generationer siden. Det fysiske aktivitetsniveau falder gennem hele barndommen, men mest markant hos teenagerne (Christiansen et al., 2022). I takt med at børnene bliver ældre, tilbydes de i stigende grad alternativer til fysisk anstrengende leg og transport, så som computerspil, sociale medier, fjernsyn etc. Desuden er det også blandt teenagerne, at der sker det største frafald i deltagelse i idrætsforeninger (Cooper et al., 2015; Pedersen & Andersen, 2018). Derfor giver det ekstra god mening at lave tiltag som PULS for eleverne i de større klasser.

Hvorfor bruge skolen som arena?

Skolen er en arena, hvor vi har mulighed for at lave en bevægelsesindsats, der rammer ALLE. Her rammer vi også de allermest inaktive, som virkelig har brug for det. For dem vil PULS gøre en kæmpe forskel for både deres fysiske og mentale trivsel samt læring i skolen.

PULS i skolen er målrettet udskolingen, da det her oftest er sværest at implementere bevægelse ind i skoledagen.

Teenagealderen er kendt som en transitionsperiode med særlig stor betydning for grundlæggelse af voksenlivets vaner og sundhedsrelaterede adfærd. Derfor er det særligt vigtigt, at de unge har gode oplevelser med fysisk aktivitet.

PULS Se web-dokumentarer

TAK TIL PARTNERNE
OG FOR STØTTEN TIL SUNDHEDSSTYRELSEN

Referencer

Aggestrup, A. S., & Troelsen, J. (2017). Kampagner om fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge (1. udg., Bd. 2017). Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017//-/media/Udgivelser/2017/Fysisk-aktivitet-b%C3%B8rn-for%C3%A6ldres-betydning/Kampagner-om-fremme-af-fysisk-aktivitet-blandt-b%C3%B8rn-og-unge—et-litteraturstudie.ashx
Andermo, S., Hallgren, M., Nguyen, T.-T.-D., Jonsson, S., Petersen, S., Friberg, M., Romqvist, A., Stubbs, B., & Elinder, L. S. (2020). School-related physical activity interventions and mental health among children: A systematic review and meta-analysis. Sports Medicine – Open, 6(1), 25. https://doi.org/10.1186/s40798-020-00254-x
Bailey, R. (2006). Physical Education and Sport in Schools: A Review of Benefits and Outcomes. Journal of School Health, 76(8), 397–401. https://doi.org/10.1111/j.1746-1561.2006.00132.x
Barros, R. M., Silver, E. J., & Stein, R. E. K. (2009). School Recess and Group Classroom Behavior. Pediatrics, 123(2), 431–436. https://doi.org/10.1542/peds.2007-2825
Biddle, S. J. H., Ciaccioni, S., Thomas, G., & Vergeer, I. (2019). Physical activity and mental health in children and adolescents: An updated review of reviews and an analysis of causality. Psychology of Sport and Exercise, 42, 146–155. https://doi.org/10.1016/j.psychsport.2018.08.011
Biddle, S. J. H., & Wang, C. K. J. (2003). Motivation and self‐perception profiles and links with physical activity in adolescent girls. Journal of Adolescence, 26(6), 687–701. https://doi.org/10.1016/j.adolescence.2003.07.003
Bolz, L., Heigele, S., & Bischofberger, J. (2015). Running Improves Pattern Separation during Novel Object Recognition. Brain Plasticity, 1(1), 129–141. https://doi.org/10.3233/BPL-150010
Cameron, T. A., Lucas, S. J. E., & Machado, L. (2015). Near-infrared spectroscopy reveals link between chronic physical activity and anterior frontal oxygenated hemoglobin in healthy young women: CPAL and anterior frontal hemodynamics. Psychophysiology, 52(5), 609–617. https://doi.org/10.1111/psyp.12394
Chaddock, L., Pontifex, M. B., Hillman, C. H., & Kramer, A. F. (2011). A Review of the Relation of Aerobic Fitness and Physical Activity to Brain Structure and Function in Children. Journal of the International Neuropsychological Society, 17(6), 975–985. https://doi.org/10.1017/S1355617711000567
Christiansen, L. B., Toftager, M., Kristensen, P. L., Møller, N. C., Larsen, M. N., Schipperijn, J., Høyer-Kruse, J., Skovgaard, T., Rask, S., Baagø-Rasmussen, T., Rasmussen, M., Nielsen, J. H., Melcher, J. N. S., & Præstholm, S. (2022). Active Healthy Kids—Danmark 2022. FIIBL.
Cooper, A. R., Goodman, A., Page, A. S., Sherar, L. B., Esliger, D. W., van Sluijs, E. M., Andersen, L. B., Anderssen, S., Cardon, G., Davey, R., Froberg, K., Hallal, P., Janz, K. F., Kordas, K., Kreimler, S., Pate, R. R., Puder, J. J., Reilly, J. J., Salmon, J., … Ekelund, U. (2015). Objectively measured physical activity and sedentary time in youth: The International children’s accelerometry database (ICAD). International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 12(1), 113. https://doi.org/10.1186/s12966-015-0274-5
Donnelly, J. E., Hillman, C. H., Castelli, D., Etnier, J. L., Lee, S., Tomporowski, P., Lambourne, K., & Szabo-Reed, A. N. (2016). Physical Activity, Fitness, Cognitive Function, and Academic Achievement in Children: A Systematic Review. Medicine & Science in Sports & Exercise, 48(6), 1197–1222. https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000000901
Ekeland, E., Heian, F., Hagen, K. B., Abbott, J. M., & Nordheim, L. (2004). Exercise to improve self-esteem in children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003683.pub2
Erickson, K. I., Hillman, C., Stillman, C. M., Ballard, R. M., Bloodgood, B., Conroy, D. E., Macko, R., Marquez, D. X., Petruzzello, S. J., & Powell, K. E. (2019). Physical Activity, Cognition, and Brain Outcomes: A Review of the 2018 Physical Activity Guidelines. Medicine & Science in Sports & Exercise, 51(6), 1242–1251. https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000001936
Gomes da Silva, S., & Arida, R. M. (2015). Physical activity and brain development. Expert Review of Neurotherapeutics, 15(9), 1041–1051. https://doi.org/10.1586/14737175.2015.1077115
Have, M., Nielsen, J. H., Ernst, M. T., Gejl, A. K., Fredens, K., Grøntved, A., & Kristensen, P. L. (2018). Classroom-based physical activity improves children’s math achievement – A randomized controlled trial. PLOS ONE, 13(12), e0208787. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0208787
Hillman, C. H., Pontifex, M. B., Raine, L. B., Castelli, D. M., Hall, E. E., & Kramer, A. F. (2009). The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience, 159(3), 1044–1054. https://doi.org/10.1016/j.neuroscience.2009.01.057
Jarrett, O. S., Maxwell, D. M., Dickerson, C., Hoge, P., Davies, G., & Yetley, A. (1998). Impact of Recess on Classroom Behavior: Group Effects and Individual Differences. The Journal of Educational Research, 92(2), 121–126. https://doi.org/10.1080/00220679809597584
Jensen, V. M., Bjørnholdt, B., Mikkelsen, M. F., Nielsen, C. P., & Ladekjær, E. (2020). Den længere og mere varierede skoledag: En analyse af reformens elementer. VIVE.
Liu, M., Wu, L., & Ming, Q. (2015). How Does Physical Activity Intervention Improve Self-Esteem and Self-Concept in Children and Adolescents? Evidence from a Meta-Analysis. PLOS ONE, 10(8), e0134804. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0134804
Mullender-Wijnsma, M. J., Hartman, E., de Greeff, J. W., Doolaard, S., Bosker, R. J., & Visscher, C. (2016). Physically Active Math and Language Lessons Improve Academic Achievement: A Cluster Randomized Controlled Trial. Pediatrics, 137(3), e20152743. https://doi.org/10.1542/peds.2015-2743
Nielsen, C. P., Keilow, M., & Westergaard, C. L. (2017). Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år. VIVE.
Nielsen, J. H. (2022). Bevægelse i skoledagen 2022 (1. udg., Bd. 2022).
Pedersen, B. K., & Andersen, L. B. (2018). Fysisk aktivitet—Håndbog om forebyggelse og behandling (4.0, Bd. 2018). Sundhedsstyrelsen.
Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, E., & Von Seelen, J. (2016). Fysisk aktivitet: Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. Vidensrår for Forebyggelse.
Pellegrini, A. D., Huberty, P. D., & Jones, I. (1995). The Effects of Recess Timing on Children’s Playground and Classroom Behaviors. American Educational Research Journal, 32(4), 845–864. https://doi.org/10.3102/00028312032004845
Phillips, C. (2017). Brain-Derived Neurotrophic Factor, Depression, and Physical Activity: Making the Neuroplastic Connection. Neural Plasticity, 2017, 1–17. https://doi.org/10.1155/2017/7260130
Rajala, K., Kankaanpää, A., Laine, K., Itkonen, H., Goodman, E., & Tammelin, T. (2019). Associations of subjective social status with accelerometer-based physical activity and sedentary time among adolescents. Journal of Sports Sciences, 37(2), 123–130. https://doi.org/10.1080/02640414.2018.1485227
Sardinha, L. B., Marques, A., Martins, S., Palmeira, A., & Minderico, C. (2014). Fitness, fatness, and academic performance in seventh-grade elementary school students. BMC Pediatrics, 14(1), 176. https://doi.org/10.1186/1471-2431-14-176
Scudder, M. R., Lambourne, K., Drollette, E. S., Herrmann, S. D., Washburn, R. A., Donnelly, J. E., & Hillman, C. H. (2014). Aerobic Capacity and Cognitive Control in Elementary School-Age Children. Medicine & Science in Sports & Exercise, 46(5), 1025–1035. https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000000199
Sundhedsstyrelsen. (2022). Danskernes sundhed 2021: Den nationale sundhedsprofil 2021.
Sundhedsstyrelsen. (2023). SST.dk. https://www.sst.dk/da/viden/forebyggelse/fysisk-aktivitet/anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/boern-mellem-5-og-17-aar
Syväoja, H. J., Tammelin, T. H., Ahonen, T., Kankaanpää, A., & Kantomaa, M. T. (2014). The Associations of Objectively Measured Physical Activity and Sedentary Time with Cognitive Functions in School-Aged Children. PLoS ONE, 9(7), e103559. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0103559
Vaquero-Solís, Gallego, Tapia-Serrano, Pulido, & Sánchez-Miguel. (2020). School-based Physical Activity Interventions in Children and Adolescents: A Systematic Review. International Journal of Environmental Research and Public Health, 17(3), 999. https://doi.org/10.3390/ijerph17030999
Zahl, T., Steinsbekk, S., & Wichstrøm, L. (2017). Physical Activity, Sedentary Behavior, and Symptoms of Major Depression in Middle Childhood. Pediatrics, 139(2), e20161711. https://doi.org/10.1542/peds.2016-1711
Åberg, M. A. I., Pedersen, N. L., Torén, K., Svartengren, M., Bäckstrand, B., Johnsson, T., Cooper-Kuhn, C. M., Åberg, N. D., Nilsson, M., & Kuhn, H. G. (2009). Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proceedings of the National Academy of Sciences, 106(49), 20906–20911. https://doi.org/10.1073/pnas.0905307106