Jagten på den tabte time er et tilbud om undervisningsmateriale der henvender sig til hhv. grundskolens ældste klassetrin og til ungdomsuddannelser.

God og nok søvn er en forudsætning for, at unge (og mennesker i alle aldre) kan lære, løse komplekse opgaver, fungere socialt samt have energi og godt humør. Unges hjerner har særligt brug for søvn fordi hjernen ‘bygges færdig’ mens de unge sover. Hvis de sover for lidt, kan konsekvensen være at deres hjerner ikke udvikles optimalt.

Et bredt kig på moderne unges sovevaner viser, at de unge i dag sover en time mindre i gennemsnit end de unge gjorde for bare 30 år siden. I dag er 7 ud af 10 danske unge trætte flere gange om ugen.

Ved at arbejde målrettet for at unge/elever får optimeret deres søvn, kan skoler og uddannelsesinstitutioner opleve mere veludhvilede elever, der trives bedre og er markant mere læringsparate og koncentrerede til undervisningen. Tilstrækkelig med søvn kan ligeledes mindske fravær og højne karakterer hos elever, der normalt sover for lidt.

Just Human har derfor fokus på børn og unges søvn. Vi jagter den tabte time. Hvor er den blevet af? Og ikke mindst – hvordan får vi den tilbage?

Er du lærer/skoleleder og vil du være med i jagten – og dermed arbejde for, at børn og unge kan vinde den tabte søvn tilbage?

Find vores gratis undervisningsmateriale her

Her finder du information og inspiration til de unge selv, samt til de unges forældre.

Vil du gerne være den bedste version af dig selv? Fuld af energi og godt humør? Være en empatisk ven og bedre i skolen?

Hvordan hjælper man sit barn eller unge menneske med at få en god nats søvn?

Dokumentarserie om unges søvn og trivsel

Herunder kan du se vores dokumentarserie om unges søvn og trivsel: Gennem fire afsnit følger vi Just Humans søvneksperiment og skildrer de unges oplevelser med at sove nok samt eksperternes målinger og vurderinger af effekterne.

Repræsenterer du en uddannelsesinstitution, der er interesseret i at høre mere om undervisningsmaterialet og arbejdet med søvn og mental trivsel, er du velkommen til at kontakte projektleder Eva Molin på em@justhuman.dk