15. maj 2021
Taknemmelighed fremmer trivsel
Der er mange fordele ved at have fokus på taknemmelighed;
Forskning viser at mennesker, der regelmæssigt tager sig tid til at reflektere over de ting, de er taknemmelige for, får flere positive følelser, føler sig mere vitale, sover bedre, udtrykker mere venlighed og så kan det endda styrke immunsystemet.
Ifølge den amerikanske psykolog og forsker Robert Emmons, kan noget så simpelt som at føre en taknemmeligheds-dagbog, gøre en kæmpe forskel for din trivsel og tilfredshed med livet.
Så her kommer vores øvelse til dig:
✍️ I aften inden du lægger dig til at sove kan du skrive 1-2 gerne 3 ting ned, som du er taknemmelig for fra dagen der er gået.
Gør det samme hver eneste aften i f.eks. en måned
Prøv så at læg mærke til dit humør fra start til slut. Har det ændret sig i en mere positiv retning? Det kunne være en idé at notere dagens humør på en skala fra 1-10 under dine taknemmelighedspunkter.
Mange oplever rent faktisk at de sover bedre efter at have lavet taknemmelighedsøvelsen, fordi dagen rundes af med at tænke på noget positivt!
Det kan måske virke unaturligt hvis du ikke er vant til at skrive dagbog, men en af fordelene ved at få skrevet det ned, fremfor blot at tænke over det, er at du senere kan bruge din taknemmelighedsdagbog som et tilbageblik – du kan altså blive en smule klogere på dig selv ?
Rigtig god fornøjelse med øvelsen – vi håber at du bliver glad for det ✨